50 hold, 500 piger og Brøndbys 3F Kvindeligahold var ingredienserne i den niende udgave af Brøndby Pige Cup, som i weekenden blev afviklet i Brøndby Hallen.
Spilleformen var 7 mands på stor bane (60mx33m), hvilket kræver lidt tilvænning, da man hverken kan spille almindelig indendørs eller udendørs fodbold.
Lørdag blev der spillet både U13 og U15. Brøndbys 3F Kvindeligahold lade vejen forbi for at dømme dagens kampe.
U13-rækken blev vundet af Hillerød Damefodbold foran Svogerslev, mens Kalundborg tog sig af sejren i U17 foran Brøndby.
Søndag var der tid til at spille U11 og U15.
U11 rækken blev vundet af Team Odense Q foran BSF, mens Brøndbys U15 piger stod for en hjemmebanesejr foran Vellinge fra Sverige. Fanfraktionen Brøndby Youngs, der normalt støtter op om Kvindeligaholdet, havde valgt at bakke op om de yngre Brøndby-piger.