Det danske fodboldlandshold er det 12. bedste i verden i øjeblikket. I hvert fald ifølge FIFA, som lillejuleaften offentliggjorde sin nyeste verdensrangliste.
Her er Danmark rykket to pladser op fra 14 til 12, hvilket må være en anerkendelse for de danske kvinders stærke præstationer i både EM-kvalifikationsturneringen og 4-nationers turneringen i Brasilien. Danmark har maksimumpoint i EM-kvalen efter fire kampe og holdet fik sølv i turneringen i Brasilien, hvor det blev til et knebent finalenederlag til værtslandet.
Verdensranglisten toppes af USA foran Tyskland og verdensmestrene fra Japan. Totalt ser listen således ud:
1 USA
2 Tyskland
3 Japan
4 Brasilien
5 Sverige
6 Frankrig
7 Canada
8 England
9 Nordkorea
10 Australien
11 Italien
12 Norge
12 Danmark
14 Holland
15 Island
16 Sydkorea
17 Spanien
18 Kina
19 Rusland
20 Finland