U19-landsholdet slog Schweiz 3-0

0
1186

Det danske U19-landshold tog lørdag et vigtigt skridt mod sommerens EM-slutrunde i Tyrkiet. Holdet spiller i disse dage EM-kvalifikationsturnering i Serbien, og i den første kamp mod Schweiz blev det til 3-0-sejr på to mål af Camilla Andersen og et mål af Carola Schneider.

Nu gælder det kampe mod Irland og Serbien i turneringen, hvor kun puljevinderen går direkte videre til EM.

”Igen i dag formår vi at presse vores modstander, så de ikke får tid til at få ro på spillet. Vores angriber Camilla Andersen scorer igen i dag, og Stine og Luna spiller sikkert i forsvaret. Og så må jeg sige at årets talent 2011 Julie Trustrup Jensen træder voldsomt i karakter i dag,” sagde landstræner Søren Randa-Boldt til 3f.dk/fodbold.

Han forventer nu en ”uhyggelig svær kamp” mod Serbien, som er næste modstander:

”Serbien har nogle rigtig dygtige individualister, som kan afgøre kampene på egen hånd. Vi kender nogle af spillerne, da vi mødte dem med U17-pigerne i efteråret, men de er ikke som os godt organiseret som hold, så det skal vi udnytte,” siger Søren Randa-Boldt.