U18: Ingen guldsnak i Brøndby trods sejr over Næsby

0
1005
Annah Senyondwa har scoret til 2-0. Foto: Steen Trolle
Annah Senyondwa har scoret til 2-0. Foto: Steen Trolle

Det lugter mere og mere af guld for Brøndbys U18 DM-hold, som med fire runder igen er oppe på 43 point i landets bedste U18-række. Lørdag blev det til en 3-0-sejr hjemme over Næsby, og selv om Horsens samtidig vandt en stensikker 7-0-sejr ude over OB, så er Brøndby stadig seks point foran Horsens.

Foto: Steen Trolle

Champagnen er dog langt lagt på køl på Vestegnen. Træner Rene Nielsen afviser al snak om, at ”den næsten er hjemme”:

”Vi har en klar aftale i truppen om, at vi tager en kamp ad gangen. Vi har BSF på torsdag, og det kan blive rigtig svær kamp. Både fordi BSF er et rigtig godt hold og fordi det er et lokalopgør, hvor kan alt ske. Og taber vi tre point der, så ser det helt anderledes ud. Så vi har al fokus rettet mod BSF-kampen,” siger Rene Nielsen.

Brøndbyanfører: Ja, vi burde have scoret flere

Lørdagens kamp viste da også, at det stadig er meget jævnbyrdigt i årets U18 DM-række. Der stod 0-0 ved pausen, og Næsby formåede i første halvleg at lægge godt tryk på Brøndby. Fra 2. halvleg kom Brøndby dog med langt større fart i spillet, og fra Amalie Thestrups scoring til 1-0 efter 12 minutter stod der Brøndby på begivenhederne. Efter 17 minutter scorede Annah Senyondwa til 2-0 og i overtiden slog Tina Lindstrøm sejren fast med scoringen til 3-0. Forinden havde Brøndby haft flere næsten-100-chancer, hvor der blev skudt forbi eller direkte på Næsbys målmand.

Brøndbys anfører Amalie Thestrup.

Anfører Amalie Thestrup var en af synderne, og hun erkendte efter kampen, at Brøndby trods flot spil manglede noget effektivitet foran målet:

”Vi havde meget af spillet i første halvleg men får ikke rigtig skabt nogle chancer. Derfor aftalte vi i pausen, at vi skulle gå ud og spille noget hurtigere og mere direkte, og det lykkes. Men efter scoringen til 2-0 burde vi have scoret nogle flere. Men vi vandt, og det var det vigtigste,” sagde Brøndby-anføren efter kampen.

Brøndby møder i de sidste fire kampe BSF, Team Viborg, Thisted og Varde. Næsby, som pt. er på fjerdepladsen, skal møde Thisted, Varde, Skovbakken og OB.

 

Se billeder fra kampen på FODBOLD FOR PIGERs facebookside.