Når 23 spillere tirsdag den 29. maj rejser hjem fra tre dages træningssamling med U19-landsholdet i Tilst, så vil flere af dem have en god portion sommerfugle i maven. Der går nemlig et døgn, inden landstræner Søren Randa-Boldt onsdag den 30. maj udtager den endelig trup, der skal med til U19-EM i Tyrkiet 2.-9. juli.
For det er ikke alle de spillere, der er indbudt til samlingen i Tilst, som får en EM-billet. Søren Randa-Boldt har kaldt fem ekstra spillere med til Tilst i forhold til den trup, som sikrede kvalifikationen til EM ved en turnering i Serbien i påsken.
”Jeg har meget godt styr på truppen fra EM-kvalifikationsturneringen, men vi har valgt at tage fem ekstra spillere med, som vi gerne vil vurdere, heriblandt to målmænd,” forklarer Søren Randa-Boldt, som i alt må tage 18 spillere med til EM-slutrunden.
De fem ekstra spillere, der er indkaldt, er disse: Trine Jensen, Fortuna Hjørring (målmand), Josefine Alberts, Brøndby IF (målmand), Louise Larsen, OB (forsvar), Anne Kristoffersen, Horsens SIK (back/kant), Stephanie Holm, Brøndby IF (midtbane).
Samlingen i Tilst finder sted 27.-29. maj. Mandag den 28. maj kl. 16 spiller U19-landsholdet en træningskamp mod U17-landsholdet.
DISSE 23 SPILLERE SKAL MED TIL TILST
- Caroline Fahnøe, Brøndby IF
- Josefine Alberts, Brøndby IF
- Julie Trustrup Jensen, Brøndby IF
- Mie Leth Jans, Brøndby IF
- Stephanie Holm, Brøndby IF
- Kathrine Larsen, BSF
- Caroline Rask, Fortuna Hjørring
- Marie-Louise Knudsen, Fortuna Hjørring
- Trine Jensen, Fortuna Hjørring
- Anne Kristoffersen, Horsens SIK
- Camilla Andersen, Horsens SIK
- Christina Bovbjerg, IK Skovbakken
- Luna Nørgaard Gewitz, IK Skovbakken
- Carola Reusing Schneider, KoldingQ
- Fitore Zejnullahi, KoldingQ
- Karoline Lykkebo Nielsen, KoldingQ
- Nikoline Løvgren Frandsen, KoldingQ
- Rikke Ilkjær, KoldingQ
- Karoline Smidt Nielsen, OB
- Louise Larsen, OB
- Maria Lindblad Christensen, Team Viborg
- Pernille Fosskov Madsen, Team Viborg
- Stine Ballisager Pedersen, Team Viborg
Læs også: U19-landsholdet gør klar til de sidste EM-forberedelser