TÆT PÅ U19-LANDSHOLDET: Maria L. Christensen, Team Viborg

0
983
Maria Christensen, Team Viborg, tror på dansk topplacering ved EM. Foto: Simon Stjerne Hansen
Maria Christensen, Team Viborg, tror på dansk topplacering ved EM. Foto: Simon Stjerne Hansen

FODBOLD FOR PIGER tæller ned til sommerens U19 EM-slutrunde i Tyrkiet med miniportrætter af de danske EM-spillere. Vi har stillet de samme spørgsmål til alle spillere. I dag svarer Maria Lindblad Christensen,  Team Viborg:

Alder: 16 år 

Position: Målmand

Tidligere klubber: Houlkær (drenge hold)

Favorithold: Manchester United

Favoritspiller: Peter Schmeichel

Største fodboldoplevelse som fodboldspiller indtil nu: At kvalificere både U17 og U19 til EM 2012.

Derfor begyndte jeg at spille fodbold: Jeg begyndte at spille fodbold som 4-årig, da alle mine drengevenner spillede.

Mine fodboldmål i 2012: Mit fodboldmål i år 2012 er helt klart at vinde EM med U17 og U19 Landsholdet.

Mine ambitioner som fodboldspiller: Jeg har altid haft ambitioner om at komme på A-landsholdet. Så drømmer jeg samtidig om, at blive professionel fodboldspille i udlandet.

Mine styrker som fodboldspiller: Mine styrker som målmand er mand/mand situationer. Jeg har arbejdet meget med indlæg, og det er blevet en af mine styrker. Jeg er meget perfektionistisk og dette går ofte udover de fire forsvarere. 

 … og mine svagheder (det skal jeg blive bedre til): Jeg er utrolig meget højrebenet mens venstre godt kunne trænge til lidt træning. Mens jeg samtidig skal blive bedre til at læse spillet hurtigere.

Derfor klarer U19-landsholdet sig så godt: Vi kender hinanden rigtig godt både på og uden for banen. Vi vil alle sammen gøre en forskel og det har resulteret i at vi skal til EM.

Bud på Danmarks placering ved U19 EM-slutrunden: Vi går helt klart efter at blive nummer 1! Ellers kunne vi lige så godt blive hjemme.

Bud på vinder af U19 EM-titlen: Danmark

Det laver jeg, når jeg ikke spiller fodbold: Jeg går på Viborg Katedralskole i 1.g. Når jeg ikke er til fodbold eller laver lektier, bruger jeg tid sammen med familie og venner.