Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF) har flest spillere med på det U17-landshold, som i næste uge mødes til en 1-dages træningssamling i Vejen. Fire BSF-spillere er udtaget til samlingen, som tæller 18 spillere, der hentes fra 11 klubber.
Samlingen er en forberedelse til to venskabskampe i Irland 2.-6. september. Irland er valgt, fordi de spillemæssigt minder lidt om Skotland, som U17-landsholdet skal møde i den første kamp ved den kommende EM-kvalifikationsturnering i Makedonien. Det fortæller U17-landstræner Anders Damgaard til 3f.dk/fodbold.
Ved træningssamlingen i Vejen skal spillerne testes i kamp mod et drengehold:
” Samlingen i Vejen er dels for at få holdet til at fungere godt sammen både på banen men også udenfor banen, og så er det selvfølgelig også for at se, hvem af pigerne, der er skarpest,” siger Anders Damgaard til 3f.dk/fodbold.
De 18 spillere der er udtaget er disse:
- Louise Ringsing, Brøndby IF
- Stine Larsen, Brøndby IF
- Laura Pedersen, BSF
- Naja Bahrenscheer, BSF
- Nicoline Sørensen, BSF
- Rikke Sevecke, BSF
- Camilla Møller Knudsen, Fortuna Hjørring
- Mathilde Madsen, Horsens SIK
- Mathilde Wichmann, IK Skovbakken
- Thora Hansen, IK Skovbakken
- Signe Boysen, KoldingQ
- Kamilla Ø. Jensen, Næsby Boldklub
- Maja Kildemoes, Næsby Boldklub
- Mathilde Jessen, OB
- Sara Thrige, Team Viborg
- Rikke Dybdahl, Thisted FC
- Emilie Henriksen, Vejle BK
- Sarah Dyrehauge Hansen, Vejle BK
Det nye U17-landshold mødtes første gang til en samling i starten af august.