Fortuna videre i pokalen

0
805

Med tre mål af amerikanske Tiffany Weimer spillede Fortuna Hjørring sig onsdag aften videre til semifinalen i kvindernes pokalturnering. Fortuna slog Taastrup FC med 3-0, og selv om Taastrup FC havde sine muligheder, så var det ifølge 3f.dk/fodbold fuldt fortjent at nordjyderne gik videre.

Tiffany Weimer scorede i det 39. og 44. minut, og 14 minutter inde i anden halvleg gjorde hun det til 3-0. Dermed understregede Weimer, at hun er i forrygende form i øjeblikket. I weekenden bankede hun et drømmehug i kassen, da Fortuna vandt 5-0.

Semifinalerne spilles til foråret. Foreløbig har Fortuna og KoldingQ kvalificerede sig, mens kvartfinalerne Skovbakken-Brøndby og BSF-B1913 er udsat og først spilles 16. marts.