Sådan kan FODBOLD FOR PIGER fortsætte efter 1/10

0
761

FODBOLD FOR PIGER arbejder videre på at finde en løsning, så vi kan fortsætte efter den 1. oktober. Vi har fået mange opfordringer til at fortsætte, og tak for det, men desværre mangler der stadig den afgørende økonomiske løsning, som vil gøre det muligt at køre videre.

Vi søger derfor efter virksomheder /foreninger/organisationer, som vil være med som sponsorer. Og der er tre måder, som du kan være med på og samtidig blive eksponeret til en spændende målgruppe:

Bannerannoncer: Vi kan tilbyde flere annoncepladser til priser fra 1000-3000 kroner/måned.

Profilartikler: Har du en virksomhed eller et produkt, der er relevant for pigefodboldspillere, så kan du få bragt en profilartikel på sitet. Det kan f.eks. være om træningsprodukter, sportsudstyr eller idrætsskoler. Profilartiklerne bliver præsenteret i en fælles ramme på forsiden af FODBOLD FOR PIGER, markeres som sponsorartikler og præsenteres med et link på vores facebookside. Pris pr. artikel: 1000 kr. + moms, hvis tekst og foto leveres færdigt. Alternativt kan FODBOLD FOR PIGER hjælpe med teksten. Så er prisen 2500 kr. + moms.

Medejerskab: Bliv medejer af Danmarks eneste uafhængige nyhedssite om pige-kvindefodbold og bliv dermed en del af Danmarks hurtigst voksende kvindeidrætsgren.

Til gengæld for en af ovenstående løsninger, bliver du en del af et nyhedssite, som:

  • Har ca. 500 unikke besøgende hver dag.
  • Har 1440 likes på facebook
  • Er fast læsestof hos mange eliteungdomsspillere samt deres trænere, forældre og klubfolk.
  • Er det eneste uafhængige nyhedssite, som beskæftiger sig bredt med pige-kvindefodbold i Danmark.
  • Har masser af ideer til at styrke dækningen af dansk pige-kvindefodbold– vi skal bare have råd til at gøre det…

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt FODBOLD FOR PIGER på mobil 29 29 45 59 eller redaktion@fodboldforpiger.dk

Steen Trolle, FODBOLD FOR PIGER