U16: Brøndby fortsat i front

0
1850
BSVs Fatma Nur Altay og Brøndbys Louise Højer Nielsen i en duel i søndagens opgør.

Brøndby har fortsat kun sat to point til i den bedste sjællandske U16-række, hvor seks hold kæmper om at vinde det sjællandske ”efterårs”-mesterskab. I weekenden blev det til en 3-0-sejr ude over BSV, og dermed er Brøndby oppe på 19 point, mens BSV i bunden stadig må nøjes med ét point for syv kampe.

Taastrup FC følger trop på andenpladsen. Lørdag blev det til en 2-1-sejr hjemme over BSF, og Taastrup er nu oppe på 16 point.

Hillerød GI Damefodbold fik en skidt start på rækken, men har vundet tre ud af de sidste fire kampe, og holdet er nu tredjepladsen med 10 point. Senest blev det til en sejr på 2-1 ude over B73 Slagelse.

I den kommende weekend spilles følgende kampe i rækken: Brøndby-Hillerød, BSF-B73 Slagelse og BSV-Taastrup FC. Der er tre runder tilbage af turneringen.

I den næstbedste U16-række er Himmelev-Veddelev i front med 15 point foran Lyngby Boldklub og GS Elite, der hver har 13 point.