OBs 3F-kvinder tog et vigtigt skridt op i tabellen, da holdet lørdag vandt TV-kampen ude over KoldingQ. OB lå inden kampen tre point foran hjemmeholdet, og i et tæt opgør på en håbløs bane lykkedes det at hive en smal 2-1-sejr hjem. Dermed er OB nu seks point foran og bare ét point fra den slutspilsplads, som skal fordeles om seks kampe.
”Det var en meget lige kamp på en svær bane. Vi havde flere store chancer for at komme på 3-1, men da vi ikke fik scoret yderligere, lagde Kolding et hårdt pres på os til sidst,” sagde OB-træner Thomas Hansen efter kampen til fyens.dk.
Alle mål blev scoret i anden halvleg: Mathilde Jessen bragte OB foran fem minutter efter pausen, otte minutter senere fik den tidligere OB-spiller Lotte Troelsgaard fik udlignet, inden den tidligere KoldingQ-spiller Maibritt Henningsen sørgede for sejrsmålet med et langskud.
Det andet Odense-hold B1913 er også ved at kunne tage del i kampen om slutspilspladsen. Holdet vandt søndag 1-0 over Vejle og er dermed á point med OB.
I de øvrige kampe vandt topholdene Brøndby, Fortuna Hjørring og Skovbakken. Brøndby slog på udebane B93-HIK-Skjold med 5-0, samme cifre vandt Fortuna med over BSF, mens Skovbakken hentede en 4-1-sejr hjem ude over Taastrup.
FOTO: OB jubler efter en scoring i en tidligere kamp. Lørdag var der grund til at juble igen. Arkivfoto