U18: KoldingQ slog Fortuna

0
790
Foto: KoldingQ

KoldingQ U18 DM-piger fik tre point med hjem i bussen, da holdet lørdag var en tur i Hjørring. I høj solskin og med mange af medrejsende forældre på sidelinjen, blev det til en 3-1-sejr efter 1-1 ved pausen.

KoldingQs første scoring faldt midtvejs i første halvleg, men allerede inden for ti minutter havde udeholdet tre store chancer, og sejren kunne sagtens være blevet et mål større, skriver KoldingQ på sin hjemmeside. Signe Boysen, som scorede to gange for KoldingQ, havde et skud på stolpen ved stillingen 3-1.

Sejren betyder, at KoldingQ overhaler Fortuna Hjørring i stillingen og nu er på femtepladsen med 18 point.