Nadia Nadim i samarbejde med Unibet

0
1412


Den danske landsholdsangriber Nadia Nadim, der spiller i Fortuna Hjørring, viser hele tiden nye veje for professionelle kvindelige danske fodboldspillere. I efteråret fik hun sin egen fanhjemmeside, hun har en personlig  sponsoraftale med Puma, og nu har hun så også lavet en sponsoraftale med spillefirmaet Unibet.

Aftalen er den første af sin art for en kvindelig dansk fodboldspiller, og den indebærer ikke bare, at Nadia Nadim får Unibets navn på trøjen. Spillefirmaet bruger også aftalen til at lancere et tilbud til nye spillere: Hvis de opretter en konto, så får de et gavekort på 200 kroner til Unisport og et eksemplar af bogen ”Jeg er Zlatan” om Zlatan Ibrahimoviz, som Nadia Nadim er stor fan af.

Aftalen indebærer også, at Nadia Nadim giver spilforslag, blandt andet om kampe med Real Madrid, som Nadia er stor fan af.

FOTO: Nadia Nadim har indgået en aftale med Unibet. Foto fra www.nadianadim.com