Det sluttede uden mål, da det danske kvindelandshold tirsdag aften spillede testkamp i Madrid mod Spanien.
”En rodet spansk affære”, kalder 3f.dk/fodbold kampen, som var præget af fejlafleveringer og få danske chancer.
Landstræner Kenneth Heiner-Møller forsøgte sig med fem udskiftninger undervejs, men danskerne blev aldrig for alvor farlige. Dog fik en dobbeltindskiftning af Sanne Troelsgaard og Sine Hovesen i anden halvleg skabt lidt mere tryk på Spanien i en periode midt i anden halvleg, hvor Nanna Christensen var tæt på at score på et hovedstød.
Næste gang de danske kvinder skal i ilden, bliver til marts, hvor Danmark deltager i Algarve Cup i Portugal. Her venter Tyskland, Japan og Norge.
Læs mere om dagens kamp på 3f.dk/fodbolds side her.