BSF ansætter kommerciel leder til kvinde elite-afdelingen

0
2504
Sportschef John Walsh byder Christian Taylor (th.) velkommen i BSF.
Sportschef John Walsh byder Christian Taylor (th.) velkommen i BSF.
Sportschef John Walsh byder Christian Taylor (th.) velkommen i BSF.

Det bliver en person med erfaring indenfor både professionel fodbold og salg og ledelse, som skal sætte skub i den kommercielle udvikling af 3F liga-klubben Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF).

Klubben offentliggjorde torsdag ansættelsen af en kommerciel leder, og valget er faldet på Christian Taylor, der selv har spillet i engelske Wigan Athletic og i de danske klubber Brønshøj og B93, og som siden har arbejdet med salg og ledelse hos bl.a. Hummel, Umbro, Jobindex og Spillerforeningen.

“Vi glæder os, og med Christian på holdet går vi nu målrettet efter en ny form for kommercielt indhold,” siger John Walsh, sportschef i BSF, i en pressemeddelelse.

Christian Taylor.
Christian Taylor.

”Det er selvfølgelig et stort plus at Christian har haft sin gang i den professionelle fodboldverden, men det er primært hans viden indenfor salg, marketing og ledelse som Ballerup-Skovlunde Fodbold ser frem til at gøre brug af i opbygningen af den nye administrative og kommercielle organisation, der skal styrke vores Kvinde Elite afdeling. Jeg er sikker på, at med Christians store netværk indenfor sport og salg vil klubben hurtigt kunne tage nogle vigtige skridt fremad i en professionalisering af klubbens 3F liga satsning”.

BSF har netop fået tildelt licens til 3F Ligaen, og med det nye licenssystem er det et krav, at klubberne ansætter en kommerciel leder.

”Christian Taylor skal udvikle den kommercielle profil og platform for primært 3F liga holdet – blandt andet gennem strukturering af den administrative organisation og sponsorsamarbejde gennem indholdsbaserede partnerskaber. Der skal ligeledes arbejdes med projekter, der skal sikre flere tilskuere på stadion og bedre branding af klubbens 3F liga hold, både lokalt og nationalt,” skriver BSF.

BSFs nye kommercielle leder er født og opvokset i fodboldens hjemland England. Han bor i dag i Ølstykke.