U15: VH 08 fra Hobro vandt Faxe Kondi Ungdomspokalen

0
1435
Pokalvinderne fra VH 08 efter sejren i Odense. Foto fra Hobro IK Fodbolds hjemmeside
Pokalvinderne fra VH 08 efter sejren i Odense. Foto fra Hobro IK Fodbolds hjemmeside
Pokalvinderne fra VH 08 efter sejren i Odense. Foto fra Hobro IK Fodbolds hjemmeside

Det blev Jylland, der løb med sejren, da vinderne af den københavnske og den jysk-fynske pokalfinale i U14-U15-årgangene lørdag spillede  landspokalfinale på Odense Stadion, den såkaldte Faxe Kondi Ungdomspokal.

U15-pigerne fra VH 08 slog U14-pigerne fra B93-HIK-Skjold i en finale, hvor københavnerne kom foran 1-0, men hvor VH 08 kunne gå til pausen med en 3-1-føring og sluttede med en storsejr på 6-1.

”Pigerne blev hyldet på podiet i Champions League stil og Caroline Møller Hansen kunne i triumf modtage pokalen med de store ører. Pigerne blev herefter overdænget med guld konfetti og ”champagnepropperne” sprang. Det skal til DBUs store ros siges, at arrangementet var af høj klasse. Banen var tip top og der var fx optakt og indmarch som til en superligakamp,” skriver VH 08 om finalen på sin hjemmeside.

Efter kampen blev VH 08s anfører Caroline Møller Hansen udtaget til et all-star-hold, som blev udtaget efter alle finalerne i Odense.

Målscore i finalen:

0-1: Cecilie Schou-Nielsen
1-1: Laura Frank
2-1: Caroline Møller Hansen
3-1: Tanja Hymøller
4-1: Signe Holt Andersen
5-1: Laura Frank
6-1: Karoline Carøe