Varde fik søndag en forrygende start på den nye udgave af U18 DM-ligaen, da holdet på hjemmebane vandt en storsejr på 6-1 over de forsvarende mestre fra Thisted.
I sidste sæson sluttede Varde på en 11. plads, men det var ikke til at se i sæsonpremieren, hvor Varde var foran 2-0 ved pausen og i anden halvleg scorede yderligere fire gange og havde chancer til endnu flere mål.
Fem forskellige Varde-spillere stod for scoringerne. Eneste dobbelte målscorere var U17-landsholdsspiller Rikke Marie Madsen.
Sejren betyder, at Varde efter første runde er på førstepladsen foran Brøndby, der vandt sin første kamp med 4-1 over Hillerød. Et godt udgangspunkt for Varde, der har en målsætning om at slutte blandt de otte bedste i ligaen.