U18 DM: Brøndby i top – første sejr til KoldingQ

0
866
Brøndby slog OB 2-1. Foto: Georg Sørensen
Brøndby slog OB 2-1. Foto: Georg Sørensen
Brøndby slog OB 2-1. Foto: Georg Sørensen

Brøndby er nyt tophold og KoldingQ storsejrede, da holdet endelig fik hul på sejrsbylden.

Det er hovedoverskrifterne fra weekendens runde i U18 DM-ligaen, som sendte Brøndby til tops efter en 2-1-sejr ude over OB.

Brøndbys afgørende scoring faldt i slutminutterne. Louise Ringsing, der er tilbage efter et år i tyske Turbine Potsdam, sendte en frispilning til Frederikke Lindhardt, som scorede sikkert til 2-1. Samme Frederikke havde i starten af 2. halvleg gjort det til 1-0 – en scoring, som kort efter blev udlignet af OB direkte på frispark.

KoldingQ stod for rundens største sejr. Koldingenserne har ellers haft svært ved at få gang i scoringen i denne sæson. Blot tre mål er det blevet til i de første tre kampe, hvor KoldingQ har spillet alle sine kampe uafgjort. Men mandag aften, da oprykkerne fra Vildbjerg kom på besøg, var der ingen slinger i valsen. 5-0 blev KoldingQs sejr – et resultat, der sender østjyderne op på femtepladsen.

I de øvrige kampe blev det til en 2-1-sejr for Fortuna Hjørring over B93-HIK-Skjold, en 1-0-sejr til BSF over Thisted og en 1-0-sejr til Næsby ude over Team Viborg.