Brøndby fik ét point med hjem fra Barcelona

0
1423
Therese Nielsen, Anja Thorsen og Sanne Troelsgaard på Mini Estadi. Foto: Brøndbys 3F-facebookside
Therese Nielsen, Anja Thorsen og Sanne Troelsgaard på Mini Estadi. Foto: Brøndbys 3F-facebookside
Theresa Nielsen, Anja Thorsen og Sanne Troelsgaard på Mini Estadi. Foto: Brøndbys 3F-facebookside

Det lykkedes Brøndby at hente et enkelt point, da de danske mestre onsdag aften spillede den første af to 1/16-delsfinaler mod spanske Barcelona i kvindernes Champions League.

0-0 sluttede kampen, som blev spillet på Mini Estadi, der ligger i nærheden af legendariske Camp Nou. Dermed er alt åbent inden næste uges returopgør, som spilles onsdag den 16. oktober kl. 18.30 på Brøndby Stadion.

“En spændende Europa Cup aften, hvor vi skal være glade for resultatet efter klar Barca-dominans i det meste af 2. halvleg,” rapporterer Brøndby på sin facebookside,hvor man også kan læse at Barcelona lagde stærkt ud i første halvleg men at Brøndby fik ædt sig ind i kampen og at Emma Madsen i minutterne inden pausen havde en stor chance for at bringe Brøndby på 1-0.

827 tilskuere fulgte kampen, hvilket var dobbelt så mange som værterne havde forventet.

Brøndby startede kampen med disse 11 på banen: Jenny Olsson, Theresa Nielsen,  Christina Ørntoft, Malene Marquard, Stine Larsen, Kristina Kragh, Mia Brogaard, Julie Trustrup, Julie Rydahl, Sanne Troelsgaard og Emma Madsen. Undervejs blev Kristina Kragh erstattet med Anja Thorsen (66.), Simone Boye kom ind i stedet for Emma Madsen (72.) og Louise Ringsing erstattede Julie Rydahl (90.).