U18 DM skal måske afløses af U19- og U17-ligaer

1
812
Den nuværende U18 DM-liga skal måske afløses af U17- og U19-turneringer.
Den nuværende U18 DM-liga skal måske afløses af U17- og U19-turneringer.
Den nuværende U18 DM-liga skal måske afløses af U17- og U19-turneringer.

Skal de bedste danske fodboldpiger fra næste år dyste i en U17 DM-række, som suppleres med en elite øst/vest-række for henholdsvis U19- og U15?

Eller skal der oprettes landsdækkende U18 DM- og U16 DM-rækker, som suppleres med lokale U15- og U14-rækker.

Det spørgsmål har de danske eliteklubber tygget på de seneste uger. Kvindedivisionsforeningen (KDF) vil nemlig gøre op med den nuværende eliteturneringsstruktur, hvor Sjælland og Jylland/Fyn kører med forskellige årgange, og KDFs bestyrelse har derfor udarbejdet to model-forslag, som klubberne har haft til høring de seneste uger.

Planen er, at en af de to modeller skal indføres fra sæsonen 2014-2015. Det skal ske samtidig med, at DBUs breddeudvalg laver en større omlægning af breddeårgangene, som ifølge et forslag fra DBU skal opdeles i U19, U17, U15, U14 og U13 årgange.

De to modelforslag fra KDF ser i korte træk sådan ud:

MODEL 1:

U19 DM/Elite: Opdeles i en Øst- og vestrække, som mødes i et slutspil om DM.

U17 DM: Som den nuværende U18 DM-række, men altså kun med to årgange.

U15 Elite: Samme struktur over hele landet, med mulighed for at lave fællesrækker på tværs af unionerne.

Fordele: U19-rækken passer godt til spillere, som ikke er helt klar til 3F-liga. Gør det lettere at administerer landsholdsaktiviteterne. Gør det muligt for alle at deltage i Faxe Kondi pokalen, da årgangene så er ens for hele landet.

MODEL 2:

U18 DM: Fortsætter som hidtil, men reduceres til de to ældste årgange, fordi der indføres en U16 DM-række.

U16 DM: Efter samme model som U18 DM. Skal bestå af de bedste U16- og U15-årgange. Kan alternativt opdeles i en øst- og vest-række, der mødes i et DM-slutspil.

U15 og U14: Eliterækker på lokalunion-niveau.

Fordele: Fire årgange kan matches på højeste niveau, mod kun tre årgange i dag og to årgange i model 1. De bedste U15-spillere bliver matchet hårdere i U16 DM ligaen.

1 COMMENT

  1. Jeg må sige jeg er ved at være træt af de her ændringer, der gør det svært at lægge nogen som helst planer.
    Hvis vi kigger et par år tilbage, arbejdede vi hen imod de årgange der SKULLE have været i år. Vi havde lagt op til et stærkt U15 hold (99/00) – og året op til tog vi de klø det gav at være “for unge”. Så trak man pludselig (i SBU) rene årgange ned over os – ideen var nu fin – men man kom til at mangle lige præcis vores årgang 99/00 (U15), som vi havde arbejdet hen imod. Pyt. Vi tager i år endnu et år (½ år indtil videre), med de skræmmer det må give – for efter sommerferien kommer VORES år. Sæsonen 2014/2015, hvor lige præcis vores årgange endelig passer med det vi lavede for nogle år siden, hedder vores 99/00 U16 – og endnu engang er det det vi har set frem til. Hvis det bliver ændret endnu engang, har vi “spildt” 3 års kæmpearbejde, for at ramme den “rigtige” årgang – det er sjusk ! Sker der ændringer bør man altså ikke gøre det med så kort varsel som sidst. Vi er faktisk nogen der prøver at planlægge pigernes “fodboldliv”, så det passer bedst til årgangene, og så de fremfor alt syntes det er rigtig sjovt at spille fodbold.
    Med det nye forslag vil vores årgang 00 have været de meget små i 3 år i træk (og nej – vi har ikke nok til et helt årgang 00 hold)