20 af landets bedste 98ere har fået den fedeste besked: De er indkaldt til det U16-landshold, som 6.-11. april skal spille WU16 UEFA Development Tournament i Birmingham i England.
UEFA-turneringen har til formål at give U16-landsholdene en mulighed for at blive matchet på højeste niveau og for at spille kampe i en international ramme. “Udviklingsturneringen” blev lanceret som pilotprojekt i 2012, og den skal blandt andet give spillerne en forsmag på U17, som er den første årgang, hvor der spilles EM-turneringer.
Danmark skal spille tre kampe ved WU16 UEFA Development Tournament. Modstanderne er Schweiz, England og Polen og alle tre kampe spilles på St. Georges Park i Birmingham. Første kamp spilles søndag den 6. april kl. 16, hvor modstanderen er Schweiz.
U16-landsholdet mødes lørdag morgen den 5. april i Københavns Lufthavn, hvorfra turen går til Birmingham. Spillerne vender retur lørdag den 12. april. Da turneringen finder sted midt i skoletiden, har DBU programsat lektiecafe under opholdet i Birmingham.
De 20 spillere, der er udtaget, er disse:
- Caroline Egsvang, AC Silkeborg
- Cecilie Nielsen, Brøndby IF
- Caroline Møller, IK Skovbakken
- Laura Leth, IK Skovbakken
- Matilde Lundorf, IK Skovbakken
- Freja Klitgaard, Lemvig GF
- Line Kudsk, Næsby Boldklub
- Maria Møller Thomsen, Næsby Boldklub
- Michele Hannibaldsen, OB
- Lykke Schou, Rårup GIF
- Anne Katrine Hansen, Team Viborg
- Ditte Høgsted, Team Viborg
- Katrine Svane, Team Viborg
- Laura Frank, Team Viborg
- Sandra Normann, Team Viborg
- Sille Struck, Team Viborg
- Emma Andersen, Varde IF
- Ida Toft Kristensen, Varde IF
- Christina Lauridsen, Vildbjerg
- Sofie Henriksen, Vildbjerg