Skovbakkens U18-topscorer og U17-landsholdsspiller Signe Bruun var en populær gæst, da SIF Assentoft Pigefodbold i fredags var vært for en stor pigefodbolddag.
40 piger deltog i dagen, som var den første af sin slags, og efter lidt opvarmning fik de besøg af Signe Bruun, der gav prøver på sine boldevner og som bagefter var en del af den stationstræning, som pigerne skulle igennem.
Der var en station, hvor pigernes sparkehastighed blev testet, der var en forhindringsbane, som pigerne skulle drible igennem, og så var der en station, hvor Signe Bruun var målmand.
“Og hånden på hjertet, er det godt hun valgte at blive offensiv spiller frem for målmand, det er vi mange der er glade for! ;),” lyder det med en smil fra SIF Assentoft om målfarlige Signe Bruun, der har scoret 16 mål for Skovbakken i denne sæson og alene i weekend scorede fire gange i Skovbakkens 7-1-sejr over OB.
Efter stationstræningen skrev Signe Bruun autografer og så var fodboldkamp på to mål, mens de mindste legede på en oppustelig fodboldbane.
” Det har været en rigtig god dag, godt vejr, godt fodbold og ikke mindst en masse godt humør, jeg vil gerne sige tak til vores hjælpere der fik det hele til at lappe, og ikke mindst til Signe, fordi hun havde lyst til at deltage,” lyder det fra Daniel Poulsen fra Sif Assentoft.