AaB og B93-HIK-Skjold skal kæmpe om U15-pokalen i Farum Park

1
1664
AaBs stærke U15-piger som nu er klar til slaget i Farum Park på lørdag.
AaBs stærke U15-piger som nu er klar til slaget i Farum Park på lørdag.
AaBs stærke U15-piger som nu er klar til slaget i Farum Park på lørdag.

Det bliver AaB og B93-HIK-Skjold, som tørner sammen, når finalen om Faxe Kondi Ungdomspokalen for U15-piger skal spilles i Farum Park på lørdag den 28. juni.

B93-HIK-Skjold kvalificerede sig for en lille måneds tid siden, da holdet vandt DBU Københavns pokalfinale over Hvidovre med 8-1, og onsdag aften spillede AaB sig i finalen, da nordjyderne i Viby Idrætspark i Aarhus vandt semifinale-opgøret mellem den fynske og den jyske pokalvinder.

AaBs modstander i semifinalen var MG&BK fra Middelfart. De blev slået med 4-0 i et opgør, som AaB sad på det meste af kampen, i følge holdets eget referat:

“En sikker sejr som ikke var et mål for stort, og hold dog op hvor var det en flot omgang fodbold vi spillede i så vigtig en kamp. Der gik lige ti minutter før vi fandt os til rette, men herefter satte vi en stor fed streg under at vi til fulde, hvis nogle havde været i tvivl, havde fortjent at være i denne Semifinale,” lyder det begejstret fra AaB.

Der stod 2-0 ved pausen og med yderligere to scoringer i anden halvleg, blev sejren kørt sikkert i hus:

“Vi spiller virkelig flot fodbold og viser os flot for hinanden 🙂 Der var helt sikkert også et flot snit hvis der var karakterer fra Nordjyske, for vi spillede en god kamp med god koncentration på, hele vejen igennem mod en stærk modstander,” fastslår nordjyderne.

 

Skal der fortsat være et nyhedssite, der dækker dansk pigefodbold? Støt FODBOLD FOR PIGER med et frivilligt abonnement til 29, 99 eller 499 kroner – for et helt år!

1 COMMENT