Brøndby-assistent bliver ny U19-cheftræner i Ballerup-Skovlunde

0
1518
Lasse Pedersen - skifter fra Brøndby til BSF, hvor han bliver ny U19-cheftræner.
Lasse Pedersen - skifter fra Brøndby til BSF, hvor han bliver ny U19-cheftræner.
Lasse Petersen – skifter fra Brøndby til BSF, hvor han bliver ny U19-cheftræner.

“Et kæmpe scoop,” lyder det fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF), som har hyret den hidtidige assistenttræner i Brøndbys U18 DM-trup, Lasse Petersen, som cheftræner for klubbens nye U19-hold.

Lasse Petersen har en fortid som ungdomselitespiller i bl.a. Brøndby og Marseilles. En skade fik ham tidligt ind på trænervejen, og i en alder af bare 21 år er han B-licenstræner med flere års erfaring som assistenttræner for Brøndbys bedste U18-piger.

“Det er et kæmpe scoop for os at få Lasse med i staben. Han har en yderst seriøs indstilling og en ung social tilgang til pige/kvinde elite fodboldverden, som han i forvejen har et rigtig godt kendskab til. Vi satser meget på vores talenter og vil byde vores piger, der er på vej ind i senior rækkerne, et professionelt set-up, der kommer både dem, deres ambitioner og klubben til gode. Lasse er den helt rigtige profil, og jeg glæder mig meget over muligheden for at se ham udvikle sig og pigerne i samarbejde med vores i forvejen fantastiske trænerteam”, siger BSFs kommercielle direktør Christian Taylor til www.bsfkvindeelite.dk.

Flot afskedssalut fra Brøndby

U18 DM-ligaen nedlægges efter sommerferien og afsøses af en landsdækkende U17 DM-liga og en regional U19 Liga. Ballerup-Skovlunde har ligesom Brøndby besluttet at fastholde et ambitiøst elitekoncept på U19-niveau, og Lasse Petersen var i Brøndby udset til at skulle fortsætte som assistenttræner på U19-holdet, hvor cheftræneren bliver den hidtidige U18 DM-cheftræner Rene Nielsen.

Nu vil de to i stedet komme til at møde hinanden som konkurrenter i U19-rækken, men der er ingen sure miner i Brøndby. Tværtimod. På holdets facebookside får Lasse Petersen en flot afskedssalut af sin gamle cheftræner:

“Jeg vil gerne bruge lejligheden til at sige tak for en fantastisk tid og et rigtigt godt samarbejde, og samtidig ønske Lasse rigtig meget held og lykke fremover. Jeg ser det samtidig som et stort klap på skulderen til os alle, fordi andre også synes vi har gjort et godt arbejde. Vi kører videre med planerne som hidtil planlagt og når den rigtige assistent er fundet melder vi dette ud, men vi har ikke travlt, vi har et godt setup og en fantastisk trup,” skriver Rene Nielsen.