Næsby Boldklub har trænerkabalen på plads

0
1551
Næsbys U18 DM-hold i kamp mod BSF i foråret. Nu gælder det U17 DM og U19.
Næsbys U18 DM-hold i kamp mod BSF i foråret. Nu gælder det U17 DM og U19.
Næsbys U18 DM-hold i kamp mod BSF i foråret. Nu gælder det U17 DM og U19. Foto: Steen Trolle

Næsby Boldklub kan gå på sommerferie i glad forvisning om, at de nu har trænerkabalen på plads før den nye sæson, hvor klubben skal spille 1. division, U19 og u17 DM.

Klubbens dameseniorhold er rykket op i landets næstbedste række, og det bliver Morten Christiansen, der skal stå i spidsen for holdet, der for første gang nogensinde skal spille 1. division. Morten Christiansen er tidligere U18 DM-træner og har det seneste år været sportschef i Næsby. Han afløser Søren Madsen, der efter to succesrige år med to oprykninger har valgt at hellige sig familien.

Til det nye U19-hold er der fundet et erfarent trænerteam bestående af Frank Christiansen og Finn Mortensen. Frank Christiansen har arbejdet med pigefodbold i mange år og har blandt andet trænet U17-landsholdspilleren Laura Bendixen, der i den forgange sæson spillede U18DM i Næsby og nu drager et år til USA. Finn Mortensen er en gammel træner-kending i i Næsby og har bl.a. været med fra de tidlige år omkring den succesrige 95-96-årgang, som tæller spillere som Maja Kildemose og Kamilla Ørskov.

Jesper Bendixen fortsætter som U17 DM-træner sammen med Michael Nielsen.
Jesper Bendixen fortsætter som U17 DM-træner sammen med Michael Nielsen.

Rokade på U17 og U15

På U17 DM-holdet fortsætter den hidtidige U18 DM-træner Jesper Bendixen, der nu bliver ligestillet med Michael Nielsen. Desuden har Næsby tilknyttet Sune Larsen, der tidligere trænet piger i Chang og været med omkring U17 i FC FYN. Sune Larsen bliver træner for U17-2-holdet.

Til U15-holdet er der sammensat et team bestående af Casper Nielsen, Kent Laursen og Simon Junker. Casper Nielsen kommer fra OBs damesenior, mens Kent Laursen har trænet målmænd i blandt andet OB og Dalum.

I de yngre årgange fortsætter Warley Jørgensen som træner for den talentfulde U12/U13-årgang, mens Carsten Andersen og Michael Møller fortsætter med de talentfulde U11 piger.

Derudover tæller trænerteamet stadig målmandstræner Carsten Sørensen og Fysisk træner Jeppe Jensen

“Et stærkt team som Næsby Boldklub kan præsentere til den næste sæson og den daglige leder Sebastian Brydegaard er stolt over at man kan præsentere dette team og vise at man satser stort på pigesiden i Næsby Boldklub og kan fortsætte den gode udvikling man har været igennem de senere år,” lyder det fra Næsby Boldklub.

 

Tegn et frivilligt abonnement på FODBOLD FOR PIGER. Hvem skal ellers skrive om din fodboldklub?