Når KoldingQ lørdag kl. 13 åbner den nye 3F Liga med sæsonpremiere hjemme mod Team Viborg, så er det med en trup, der har fået fem nye spillere i sommerpausen
Landsholdsangriberen Sanne Troelsgaard er rykket fra Brøndby og blevet genforenet med sin tvillingesøster og sidste sæsons topscorer i grundspillet, Lotte Troelsgaard. Hun har fået følgeskab af forsvarsspilleren Sofie Obel fra Skovbakken IK og forsvar-midtbane-spilleren Laura Bahl fra Varde IF, og derudover er to af klubbens egne ungdomstalenter blevet rykket op i 3F-truppen. Det drejer sig om midtbanespilleren Julie Dollerup Skov og Vibeke Jensen, der er målmand.
Tidlige på året er Signe Schioldan og Ida Guldager fra KoldingQs u18 DM-trup blevet rykket op i 3F Liga-truppen. til gengæld har 3F Ligatruppen sagt farvel til fire spillere: Stephanie Meier (stoppet), Charlotte Gonnsen (Kolding Boldklub), Nikoline Frandsen (Skovbakken IK) og Camilla Andersen (Skovbakken IK).
Lørdagens premiere mod Team Viborg bliver i næste weekend fulgt op med en udekamp mod BSF, og derefter venter kampe mod 3F Ligaen to guldfavoritter: Søndag den 24. august hjemme mod Brøndby og lørdag den 30. august ude mod Fortuna Hjørring.