DAGBOG FRA U17-LANDSHOLDET: Tirsdag med ritualer, sejr, pizza og en lille morfar

0
841
Jubel efter sejren.
Jubel efter sejren.
Jubel efter sejren.

U17-landsholdet har den sidste uges tid været i Makedonien for at spille EM-kvalifikationsturnering mod Makedonien, Kasakhstan og Tyrkiet. På skift skriver spillerne dagbog fra turen til FODBOLD FOR PIGER. Dagens afsnit, som er det næstsidste, handler om tirsdag og er skrevet af Mille Gejl, Varde IF, og Cecilie Struck, Team Viborg:

Kære Dagbog

Vi starter dagen kl. 08.00, som vi plejer, til et godt og solidt morgenmåltid. Der bliver skovlet en masse af den sædvanlige havregrød med kanel og frisk frugt indenbords. Det er vigtigt at man på kampdagen starter ud med et godt morgenmåltid.
Vi er færdige med at spise og det er nu tid til afslapning samt individuel forberedelse til kampen. Nogle smutter op på værelset og tager en lille morfar og andre går og hører musik med deres original fake Beats (internt).

Vi møder kl. 13.30 Tyrkiet i en kamp om 1. Pladsen i puljen. Det er vigtigt at vi vinder, så vi kan komme i 1. Seedningslag og undgå alle de rigtig gode hold til Elite Round. Vi er alle klar over, at kampen i dag bliver sværere end de to forrige kampe. Seriøsiteten og koncentrationen kan tydeligt mærkes blandt alle spillere til dagens taktik møde. Til taktikmødet ser vi klip og hører om nogle af profilerne fra Tyrkiet.

Efter mødet og tissepause er vi klar til vores sædvanlige gåtur og udstrækning i hotelområdet inden matchmeal.
Til matchmeal får vi overraskende nok suppe, pasta og kylling. Surprise..
Depoterne bliver tanket godt op, så vi kan yde 111% i dagens kamp.

Med 2 timer til kampstart har bussen kurs mod det stadion vi også spillede på mod Kasakhstan. Allerede på busturen starter hver enkelt spiller med at gøre sig klar til kamp med bestemte sange man skal høre, bestemt plads i bussen osv. Da vi ankommer på stadion fortsætter hver enkelt spiller med alverdens ritualer.

Vi er nu klar til kamp, kom så piger!!

Så vandt man bare lige kampen 2-0. Ikke den flotteste kamp vi har spillet, men 3 vigtige point og 2 vigtige mål kom på kontoen.

Vi er kommet hjem på hotellet efter sejren og alle smutter i et hurtigt bad inden det er tid til endnu et måltid der består af ris og kylling.

Her på holdet har vi fået et nyt ritual. Vi skal skåle højt til alle måltider og det bliver selvfølgelig udført til punkt og prikke.

SKÅÅÅÅÅÅL
SKÅÅÅÅÅÅL

Efter frokost er det tid til endnu en morfar, nogle benytter også tiden fornuftigt ved at pakke, dog ikke på værelse 301, hvor der er blevet skruet op for en omgang ”Rita”.
Inden turen går mod byen, havde vi et lille møde. Til mødet afrunder vi turen med nogle priser, og kampens spiller. Kampens spiller blev Sille Struck, mega meget tillykke.
Her til aften har vi fejret 1. Pladsen med pizza, chokoladekage og is, hvilket man sjældent oplever på en landsholdstur.

Signe Bruun og Freja Sørensen nyder en lækker pizza.
Signe Bruun og Freja Sørensen nyder en lækker pizza.

Vi er nu kommet hjem og har afleveret tøj, og nu er vi klar til at skrubbe i seng, så vi er klar til en lang rejsedag i morgen.

Knus RL-værelset, 301