U17: Brøndby fik storsejr i sjællandsk lokalopgør

0
1471
Brøndbys Amalie Hørlyk Sehested (med ryggen til) har scoret til 1-0. Amalie stod for tre af Brøndbys scoringer.
Brøndbys Amalie Hørlyk Sehested (med ryggen til) har scoret til 1-0. Amalie stod for tre af Brøndbys scoringer.
Brøndbys Amalie Hørlyk Sehested (med ryggen til) har scoret til 1-0. Amalie stod for tre af Brøndbys scoringer.

Brøndby holder kontakt med toppen i U17 DM-ligaen, efter at det lørdag blev til en 6-0-sejr i lokalopgøret mod Hillerød GI Damefodbold på Brøndby Stadion.

Hillerød kom bedst fra start, men fra scoringen til 1-0 sad Brøndby på kampen. Hjemmeholdet førte 3-0 ved pausen, og i anden halvleg blev det til yderligere tre scoringer. Det ene på et straffespark og det andet via kampens frækkeste detalje, da U17-landsholdsspilleren Freja Abildå Sørensen fra kanten af midtercirklen sendte en høj bold over Hillerøds ellers velspillende målmand, der stod placeret lidt for langt fra sit mål.

”For anden kamp i træk lykkes vi med vores opspil, og i forhold til sidste kamp lykkes vi nu også med vores erobrings- og presspil. Nu skal vi bare være lidt skarpere i vores afslutningsspil,” sagde en godt tilfreds Brøndby-cheftræner Kristian Mørch Rasmussen efter kampen, hvor Brøndby havde chancer til endnu mere end de seks mål, som ud over Freja Abildå blev scoret af Amalie Hørlyk Sehested, der lavede hattrick, og anfører Andrea Trolle, der scorede to gange.

“Før scoringen fik vi flyttet spillet for langt tilbage på banen. Men helt klassisk, så giver mål jo selvtillid,” siger han.

Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle

Hillerød: Fortrøstningsfuld trods nederlag

Hillerøds træner Frank Viggo Rasmussen konstaterede, at nederlaget var et af de kollaps, som et ungt hold render ind i en gang i mellem.

”Vi har nogle skader i øjeblikket, og vi er i gang med udvikle en masse unge spillere. Vi skal prøve nogle forskellige ting af, og så vil der komme nogle hovsaer som det her ind i mellem,” konstaterede Frank Viggo Rasmussen.

Nederlaget var det femte i ni kampe, hvor det også er blevet til to sejre og to uafgjorte.

”Pigerne arbejder stenhårdt og der er hele tiden forbedringer, så vi er fulde af fortrøstning. De skal nok komme sig over det her. Vi arbejder på at blive et spillende hold, krydret med noget fysik, og jeg synes de lægger på hver eneste uge,” siger Hillerødtræneren.

Resultatet betyder, at Brøndby er på fjerdepladsen med 18 point – fire point efter topholdet Team Viborg, som lørdag vandt 4-0 over IF Lyseng. Hillerød er fjerdesidst med otte point.

Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle