U17-landsholdet slog Tyrkiet

0
1291
Den danske start-11er i dagens kamp mod Tyrkiet.

Den danske start-11er i dagens kamp mod Tyrkiet.

Den danske start-11er i dagens kamp mod Tyrkiet.

U17-landsholdet vandt tirsdag eftermiddag sin tredje og sidste kamp ved EM-kval-turneringen i Makedonien. Det blev til en sejr på 2-0 over Tyrkiet, som også havde vundet sine to første kampe ved turneringen, der gælder adgang til forårets Elite Round.

Laura Frank fra Team Viborg scorede efter 15 minutter og Freja Kjærsig Sunesen fra Vilbjerg gjorde det til 2-0 20 minutter inde i anden halvleg.

Danmark havde allerede kvalificeret sig til Elite Round efter storsejre over Makedonien og Kasakhstan i de to første kampe, og med puljesejren er holdet sikret den bedste seedning ved Elite Round, der er sidste stop mod EM-finale-turneringen i sommeren 2015.