Bordings U15-piger nåede målet: Bliver i den jyske A-række

0
1386
Sejr over Silkeborg og Bording bliver i A-rækken.
Sejr over Silkeborg og Bording bliver i A-rækken.
Sejr over Silkeborg og Bording bliver i A-rækken.

I søndags sikrede Bording IF’s U15-piger sig endnu en sæson i A-rækken. Det skete med en udesejr på 2-0 over FC Silkeborg.

Kravet til Bording-pigerne var netop en sejr, hvis ikke de skulle hives ned i B-rækken. Og BIF-holdet leverede varen, fortæller klubben i en mail til FODBOLD FOR PIGER:

“Efter en lige start. kom gæsterne foran efter et hjørnespark. Maria Ankerstjerne bankede flot bolden i nettaget, og så var der jubel hos bordingenserne. Spillet bølgede frem og tilbage mellem de to hold, men Bordings Laura Kristensen cementerede sejren, da hun i det 65. minut sendte bolden i kassen via et flot langskud, der sejlede over Silkeborgs målvogter,” lyder det.

Med sejren nåede holdet målsætningen for sæsonen:

“Det har været en lidt blandet sæson, men hvor er det dejligt, at slutte sådan her. Vores målsætning var at overleve i A-rækken, og det lykkedes. Det er flot, når vi har ti årgang 2001-spillere på holdet,” siger Bording-træner Jannik Jensen.

Forberedelserne til næste sæson er allerede i gang. Bording-pigerne træner udendørs hver onsdag, mens der er indendørstræning i Bording Hallen hver fredag. Sæsonopstarten bliver i slutningen af februar 2015.