BSFs U14-piger sluttede suverænt efterår med endnu en sejr

0
847
BSFs U14-piger kan se tilbage på et efterår med lutter sejre.
BSFs U14-piger kan se tilbage på et efterår med lutter sejre.
BSFs U14-piger kan se tilbage på et efterår med lutter sejre.

100 mål i 12 kampe. Sådan lyder det imponerende målscore for BSFs U14-piger, som i efteråret har spillet med i den sjællandske U15 00-pige pulje 2.

Senest blev det til en 9-2 sejr over puljens nummer to, Snekkersten. Gæsterne kom foran, men så fik BSF gang i scoringerne, og dermed sluttede BSF som sikre vinder af puljen med ti sejre i ti kampe. I alt har BSF i efteråret scoret 81 mål i turneringen og 19 mål i pokalturneringen, og der er kun blevet lukket de to mål ind, som Snekkersten scorede i den sidste kamp.

Det flotte efterår blev fejret med en afslutning forleden, hvor Michelle Lykke Schnack-Jensen blev kåret til årets spiller i efterårssæsonen, mens Bolette Kofoed blev hædret som spilleren, der har udviklet sig mest.