Ny assistenttræner for Brøndbys 3F-kvinder

0
1209
Kristian Mørch Rasmussen er ny assistenttræner for 3F Ligaholdet. Foto: Brøndby IF
Kristian Mørch Rasmussen er ny assistenttræner for 3F Ligaholdet. Foto: Brøndby IF
Kristian Mørch Rasmussen er ny assistenttræner for 3F Ligaholdet. Foto: Brøndby IF

Kristian Mørch Rasmussen, der det sidste halve år har været cheftræner for Brøndbys U17 DM-hold, skal fremover arbejde med klubbens 3F Ligaspillere.

Klubben fortæller på sin facebookside, at Kristian bliver assistenttræner for den nye 3F-cheftræner, den tidligere Brøndbyanfører Per Nielsen, der i julepausen afløste Peer Lisbye på cheftrænerposten.

“Brøndby IF og Kristian Mørch har indgået en aftale gældende de næste 18 måneder som assistenttræner for ligeledes nyansatte cheftræner Per Nielsen. Kristian erstatter dermed Flemming ”Køge” Petersen. Der skal herfra lyde et kæmpe tak til Flemming, for den store indsats han har bidraget med, både på og uden for banen,” skriver Brøndby.

Kristian Mørch Rasmussen har en UEFA A-licens træneruddannelse. Inden han kom til Brøndby, har han været assistenttræner for B93-HIK-Skjolds nu nedlagte 3F-hold og cheftræner fra B93’s drenge i U17 Divisionen. Han fungerer også som regionaltræner under DBU. Til daglig er Kristian lærer på Rungsted Gymnasium.