20 af landets mest talentfulde årgang 99-spillere fik i denne uge en glad mail. De fik besked fra DBU om, at U16-landstræner Danny Jung har udtaget dem til træningsturneringen UEFA Development Tournament, der spilles 20.-23. februar i Dublin i Irland.
Pigerne skal mødes onsdag den 18. februar i København, hvor de har et enkelt træningspas i Danmark. Torsdag flyver de så til Dublin, og fredag starter turneringen. Her er modstanderne Østrig, Tjekkiet og Irland.
UEFA Development Tournament har til formål at give U16-landsholdene en mulighed for at blive matchet på højeste niveau og for at spille kampe i en international ramme. “Udviklingsturneringen” blev lanceret som pilotprojekt i 2012, og den skal blandt andet give spillerne en forsmag på U17, som er den første årgang, hvor der spilles EM-turneringer.
De 20 spillere, som er udtaget, er disse:
- Alberte Hallgren, Brøndby IF
- Josephine Madsen, Brøndby IF
- Maria Hovmark, Brøndby IF
- Therese Ibsen, Brøndby IF
- Agnete Nielsen, BSF
- Caroline Jacobsen, BSF
- Silke Seland, BSF
- Olivia Drost, FA København
- Sofie Svava, FA København
- Kamilla Karlsen, Hillerød GI
- Lærke Tingleff Søndergaard, Hillerød GI
- Signe Holt Andersen, IK Skovbakken
- Benedikte Schrøder, KoldingQ
- Rebecca Dall, Team Viborg
- Camilla Sørensen, Varde IF
- Frida Petersen, Varde IF
- Solveig Andersen, Varde IF
- Karen Holmgaard, Vejle BK
- Sara Holmgaard, Vejle BK
- Maiken Hansen, Vildbjerg SF