U17 DM: Kolding på sejrskurs igen

0
908
KoldingQ i blåt og Fortuna i grønt leverede en underholdende forårspremiere.
KoldingQ i blåt og Fortuna i grønt leverede en underholdende forårspremiere.
KoldingQ i blåt og Fortuna i grønt leverede en underholdende forårspremiere.

Et halv skidt efterår har ikke svækket kampviljen hos KoldingQs U17 DM-piger. I de sidste syv kampe i efteråret lykkedes det kun at skrabe to point sammen. Men nu er Kolding-pigerne på sejrskurs igen. I hvert fald åbnede de søndag foråret med en sejr på 2-1 hjemme over Fortuna Hjørring.

KoldingQ kom bedst fra start i en underholdende og velspillet kamp. Allerede efter to minutter havde hjemmeholdet sin første chance. Men den blev brændt, og i det hele taget var der mange afbrændere denne søndag på kunstgræsset i Kolding.

“Vi kommer godt ud over kanten og får den del indlæg på den konto, desværre, manglede der til tider folk i feltet til at få prikket bolden ind. Selvom vi sidder tungt på kampen kommer Fortuna Hjørring dog også til omstillinger og målchancer. De var tæt på at få en føring, da vi ikke får afværget en omstilling, kommer der et skud bragende på undersiden af overlæggeren, måske var der en der holdte hånden over os, og bolden er hurtigt videre i spillet,” skriver KoldingQ på sin hjemmeside.

Efter 29 minutter kommer forløsningen. Et frispark tæt på midterlinjen bliver sendt ned mod målet og det lykkedes Koldings Camilla Lenskjold at loppe bolden over Fortunas målmand. Kort før pausen får Fortuna udlignet, men i anden halvleg, hvor KoldingQ fortsatte med at producere chancer, bliver det til 2-1 i det 55. minut.

“Til forskel fra vores lidt ujævne efterår, viste spillerne i dag, at de havde viljen og troen på sejr, de var aggressive og vi kunne konstatere, at vi er nået rigtig langt med vores nye målsætning – at være stabile, kontinuerlige, troen på og viljen til sejr, ” skriver KoldingQ om sejren.

Resultatet betyder, at KoldingQ har 17 point på 8. pladsen – et point mere end Fortuna Hjørring.

KoldingQ møder næste søndag Varde IF hjemme. Fortuna tager imod FA København.