De vandt pokalerne på Sjælland

0
2108

Lørdag blev de fire pigefinaler spillet i Faxe Kondi Ungdomspokalturneringen på Sjælland. På Farum Park, som til daglig er hjemmebane for FC Nordsjælland, sørgede otte toptændte hold og en masse entusiastiske forældre og søskende for en perfekt ramme om finalerne for U13, U14, U15 og U19-hold.

Her er resultaterne fra lørdagens turnering. Flere billeder fra finalerne kan ses på FODBOLD FOR PIGERs facebookside her.

U13: BSF-Brøndby 2-1

Det blev BSF, der løb med den første pokal. I U13-finalen blev det til en sejr på 2-1 over Brøndby IF. Yasmin Harlsby bragte Brøndby forn efter ni minutter, og den stilling holdt 9 minutter ind i anden halvleg, hvor Vida Fleur udlignede. Fire minutter senere scorede BSFs Cecilie Uhrskov Nielsen sejrsmålet til 2-1.

Frederikke Valbjørn Johansen blev kåret som pokalfighter.

Billeder fra U13-finalen på FODBOLD FOR PIGERs facebookside her.

Nykårede U14-pokalvindere fra BSF.
Nykårede U14-pokalvindere fra BSF.
Pokalfighter Frederikke Valbjørn Johansen, BSF
Pokalfighter Frederikke Valbjørn Johansen, BSF

U14: Greve-Ølstykke 5-0

Greves U14-piger blev sikre vinder af lørdagens anden finale. Grevepigerne vandt 5-0 over Ølstykke IF efter 2-0 ved pausen. Målene blev sat ind af Sofie Lykke, Emilie Borup, Marie Sabro, Clara Navi og Sissel Bøje Kienhofer.

Ølstykke FC’s Sofie Tranholm Nielsen blev kåret som pokalfighter.

Billeder fra U14-finalen på FODBOLD FOR PIGERs facebookside her.

Greve IF vandt U14-pokalfinalen.
Greve IF vandt U14-pokalfinalen.
Pokalfighter Sofie Tranholm Nielsen, Ølstykke FC.
Pokalfighter Sofie Tranholm Nielsen, Ølstykke FC.

U15: Hillerød-Herlufsholm 4-1

Med en 4-1-sejr over Herlufsholm tog Hillerøds U15-piger den tredje pokal ved lørdagens store pokalfinalestævne på Farum Park. Barbara Godvin åbnede med en scoring på straffespark efter ca. 25 minutter. Derefter sørgede Mathilde Dam-Mikkelsen (2) og Sofie Bredgaard (1) for Hillerøds øvrige scoringer. Laura Petersen stod for Herlufsholms ene scoring. Pokalfighter blev Hillerøds Kamilla Karlsen.

Fotos: Peter Vest Hansen, DBU Sjælland. 

Hillerød GI vandt U15-pokalfinalen.
Hillerød GI vandt U15-pokalfinalen.
Pokalfighter Kamilla Karlsen, HGI.
Pokalfighter Kamilla Karlsen, HGI.

U19: Taastrup-Roskilde Pigefodbold 2-0

Taastrup vandt den fjerde og sidste finale. Målene blev scoret i anden halvleg, hvor Ida Hove med cirka 20 minutter igen sparkede en løs bold resolut i kassen, inden Daniella Krum slog sejren fast med en scoring direkte på frispark til 2-0.

Simone Hansen fra Roskilde Pigefodbold blev efter kampen kåret til pokalfighter.

Fotos: Peter Vest Hansen, DBU Sjælland. 

Taastrups nykårede U19-pokalvindere.
Taastrups nykårede U19-pokalvindere.
Pokalfighter Simone Hansen, Roskilde Pigefodbold.
Pokalfighter Simone Hansen, Roskilde Pigefodbold.