Sejr til U17 DM-mestrene i premieren

0
1030

Team Viborg, der vandt U17 DM-ligaen i sidste sæson foran Skovbakken og Brøndby, har taget solidt fat på titelforsvaret med tre point i første kamp.

Team Viborg spillede søndag ude mod IF Lyseng fra Aarhus, og gæsterne vandt en sikker sejr på 3-1 over sidste sæsons nummer ni. Line Lassen åbnede scoringen efter 32 minutter. Fem minutter senere reducerede Lyseng, men inden der blev fløjtet til halvleg, havde Viborg scoret yderligere to gange til slutresultatet 3-1.

Det sidste mål blev sat ind af Line Lassen, og ifølge Viborgs cheftræner Louise Snedker var scoringen af kampens detalje og ”et fantastisk mål, lige efter bogen”. Nanna Stokvad erobrede bolden og spillede den videre til Signe Battrup. Hun udfordrede et par Lyseng-spillere, lagde bolden ind feltet og her dukkede Line Lassen op og hamrede bolden i nettet.

”Set over hele kampen var vi spildominerende og spillede i dagens kamp pasningsspil på højt niveau. Vi skabte mange farlige chancer og varierede vores spil meget flot,” skriver Louise Snedker til FODBOLD FOR PIGER.

Sammenspillet skal dog stadig finpudses. I lørdagens kamp var der U17 DM-debut til fem Viborg-spillere, og der var kun tre spillere på banen, som var faste gengangere i sidste sæson.

”Det gav en lidt nervøs start, og vi skulle bruge den indledende faste på at få spillet os ind. Men derfra sad vi på kampen og har nu fået en perfekt start på sæsonen. Vi har nu en kamppause til 29. august, og den vil vi bruge til at træne hårdt på at blive endnu skarpere,” siger Louise Snedker

FOTO: Team Viborgs cheftræner Louise Snedker kan glæde sig over en god sæsonpremiere

RESULTATER FRA 1. RUNDE I U17 DM-LIGAEN:

  • KoldingQ-Brøndby 2-3
  • Skovbakken-AaB 3-5
  • Varde-B 93 5-2
  • IF Lyseng-Team Viborg 1-3
  • Hillerød-Vildbjerg 2-0

 

ANNONCE: Støtter din klub FODBOLD FOR PIGER? Tegn et klub-abonnement til kun 499 kroner om året. Læs mere her.