Efterskolen BGI akademiet
Gramvej 3
8783 Hornsyld
Tlf. 75681022
www.bgiakademiet.dk/sport/fodbold/
Pigefodbold på BGI akademiet
Vil du både træne med de bedste og ha’ et fantastisk år på efterskole?
Så læs liiiiige med her, for på BGI akademiet får du muligheden.
På BGI akademiet prioriterer vi pigefodbold højt. Din træning er niveauopdelt med fokus på individuel udvikling, og du bliver en del af et inspirerende fodboldmiljø med en legende, lærende tilgang, der er med til at udvikle dig til en selvtænkende og selvsikker spiller.
BGI akademiet tilbyder elitetræning i samarbejde med Elitesport Horsens. Det giver dig en masse fordele. Eksempelvis betyder det, at du kan:
- lade din træning tage udgangspunkt i samarbejde mellem BGI akademiet og elitekommunernes Team Danmark aftale.
- fortsætte med at træne og spille kampe i din egen klub, samtidig med at du træner og bor på efterskolen.
- træne med BGI’s samarbejdsklubber, hvor der både er mulighed for klubtræning og klubkampe.
- få ekstra coaching omkring kost og skadesforebyggelse.
- få fast planlagte elitetræningspas om morgenen på efterskolen og i klubben.
- få mentaltræningsforløb med udgangspunkt i din hverdag og dine udfordringer.
Fakta om BGI akademiet
BGI akademiet er DK’s næststørste efterskole med plads til over 500 elever. Piger og drenge bor sammen i hyggelige elevhuse. Du får gymnasieforberedende undervisning, minimum to fede studieture, masser af nye pige- og drengevenner og 17 forskellige idrætslinjer at vælge imellem. Herunder fodboldlinjen, som årligt vælges af ca. 64 drenge og 48 piger.
Du får adgang til 2 kunststofbaner, græsbane, styrketræningsfaciliteter og gode indendørs faciliteter, så du kan træne hele året på højt niveau – sammen med dedikerede DBU-uddannede trænere og tidligere A-landsholdsspillere. Vi har desuden dygtige fysioterapeuter tilknyttet, som er med til at sikre den fysiske træning og tager sig af evt. skader.
Temaet om efterskoler er lavet i samarbejde mellem de deltagende skoler og FODBOLD FOR PIGER.