100 piger til fed fodboldfredag i frostvejr

0
832

Frosten var ingen hindring, da 100 piger i årgangene U10 og U11 fredag den 15. januar var samlet til stævne på kunstgræsbanen i Hinnerup. På en kold aften, hvor termometeret viste minusgrader, hyggede pigerne sig med gode og spændende fodboldkampe.

Ud over lokale Aarhus-hold var også PSG FC var rejst helt fra London for at deltage i stævnet. Kontakten til holdet er skabe igennem en af Hinnerup-pigerne, der har en kusine på det engelske hold. PSG blev nummer to i deres række, men fik alligevel en pokal med hjem, da værterne fra HOG overlod deres vinderpokal til det engelske hold.

Lystrups U11 piger, som vandt deres række, blev efter kampene forkælet af deres forældre med varm kakao.

Galten FS vandt U10B-rækken og HOG Hinnerup vandt U10A-rækken.