IF Lysengs U15 Piger vinder den jyske pokal

0
1786

I en intens og medrivende kamp på Bruunshåb Stadion ved Viborg tirsdag aften, vandt IF Lyseng U15 Piger den Jyske Pokalfinale 2016 med 3-1 over FC Thy.

En lige første halvleg sluttede 0-0, men derefter gik det stærkt. Fie Birk gjorde det til 1-0 på flot forarbejde af Julie Vinter-Schou og Pernille Stenstrup Pedersen og kort efter udlignede  Thy til 1-1. Derefter var stillingen uafgjort frem til de sidste 10 minutter, men så kunne FC Thy ikke længere holde Pernille Stenstrup Pedersen fra scoringer. Først blev det til 2-1 via flot samarbejde med Julie Vinter-Schou og derefter via Fie Birk til 3-1.

Efter kampen fik målmand og anfører for Lyseng IF, Line Andersen, overrakt den store pokal som symbol på pokalsejren 2016. Efterfølgende fik spillere og trænere overrakt medaljer, inden bad og en sejrsbustur hjem til Aarhus/Lyseng.

IF Lyseng stillede med følgende trup: Line Andersen – Marie Klarskov Jørgensen – Frederikke Loft Thomsen – Juliane Mackensie Højmose – Camilla Højgaard – Line Toftegaard – Mathilde Drejer Jensen – Pernille Stenstrup Pedersen – Karoline Thorpstrup – Julie Vinter-Schou – Fie Birk Svendsen – Sofie Felden – Mille Bøtker – Laura Ambrosius.

Trænerteamet er Jan Mundt, Gitte Birk og Anders Stisen.