Vil du spille pigefodbold på højeste niveau og være en del af et af Nordjyllands førende talentudviklingsmiljøer for elitepiger?
Sådan lyder det fra AaB, som inviterer til åben træning i næste uge:
Er du født i 1998 eller før, kan du prøve at træne sammen med vores 1. divisionshold, som har den målsætning at rykke op i 3F i sommeren 2018. Måske vil du være en del af denne rejse?
Er du født i 1999 eller 2000 kan du prøve at træne sammen med vores U18 DM hold, som er et ungt men stærkt hold, og hvis målsætning er i løbet af de næste 2 år at blive placeret blandt de tre bedste hold i Danmark i U18 ligaen.
Begge hold har tilknyttet A-licenstrænere, mentaltræner, kostvejleder, uddannelsesvejleder, fysioterapeuter mm.
Den åbne træning på disse to hold finder sted:
Tirsdag og torsdag i uge 26 + 31 kl. 18.00. Vi vil gerne vide besked, hvis du kommer.
Nærmere oplysninger: 1. division Hans-Martin Lauesen mobil 2089 9747 og U18 DM Thomas Bjerregaard mobil 2897 5625.