B 93 inviterer til åben træning hos U18 DM og U16 Elite Øst

0
1574

“Vil du spille pigefodbold på højeste niveau og være en del af Københavns førende talentudviklingsmiljø for elitepiger?”.

Sådan lyder spørgsmålet fra B93, som i næste uge inviterer til prøvetræning på sit U18 DM- og sit U16-hold.

Invitationen lyder:

Er du født i 1999, 2000 eller 2001 kan du prøve at træne sammen med holdets U18DM hold, der i det forløbne år har leveret en håndfuld spillere til ungdomslandsholdene. Holdet har fået en ny dygtig træner, Jesper Wolf Pedersen, der har A trænerlicens, og hvis nuværende hold kæmper om guld i drengenes U19 2. Division række.

Er du født i 2001 eller 2002 kan du træne med U16EliteØst holdet, der har fået Jesper Dahlmann som træner, og hvis nuværende hold Frederiksberg Boldklubs dameseniorhold ligger til oprykning til 1. Division.

B.93 har samtidig lavet et helt nyt elite setup, hvor Vinnie Haldbo, der er ved at færdiggøre sin A trænerlicens, vil arbejde som talentudviklingschef. Hun vil i den kommende sæson arbejde med individuel spillerudvikling og coache de dygtigste spillere til at blive endnu dygtigere.

Den åbne træning foregår tæt på Svanemøllen station på Østerbro på disse tidspunkter:

Mandag d. 20/6 kl. 17.30

Tirsdag d. 21/6 kl. 17.30

Torsdag d. 23/6 kl. 18.30

Fredag d. 24/6 kl. 17.30

Nærmere oplysninger: Jesper Wolf Pedersen  tlf. 31240047 eller Vinnie Haldbo tlf. 20163113.