Skjold Birkerød har rystet nedrykningen til Kvindeserie Øst og et trænerskift af sig. En ny træner har givet ny tro på tingene i truppen, som vil tilbage til 1. division til sommer. Foreløbig går det forrygende for holdet, som i efteråret har hentet 33 point i 11 kampe. En af spillerne, Lea Frøling, gør status:
Af Lea Frøling, Skjold Birkerød Kvindesenior
Bladende forlader så småt deres grene og efteråret er halet ind på os. Det betyder også at grønsværen får pause til at vokse sig smuk og grøn igen. Ikke desto mindre har kvindesenior 1 snart spillet deres sidste kamp. Derfor er det blevet tid til at kigge tilbage på denne sæsons succes, og ikke mindst lige at tage temperaturen, efter en sæson i kvindeserie øst med et nyt trænerteam.
Sidste sæson bød på skuffelse og ærgrelse efter en nedrykning fra 1. Division. Og ikke nok med det sagde vi også farvel til trænerteamet. Sommeren gav derfor pigerne ekstra sved på panden da tiden var knap, og trænere ikke hænger på træerne. Det betød at klubben for alvor satte alle sejl ind for at finde en træner, og da første træningsdato stod for døren var der frisk energi til holdet.
Som vi tidligere har beskrevet var det Ibrahim der var klar til at løfte holdet tilbage. Han blev derfor tovholder på operation ”tilbage til 1. Div.” Nedrykningen var en hård kamel at sluge, men Ibrahims gode humør og både personlige såvel som trænermæssige egenskaber fik glæden tilbage til bolden. Vi kan nu sidde tilbage og være stolte over, indtil videre, at hive rent bord i denne sæson.
Målet var fastsat fra start – Vi skulle tilbage til 1. Division ved første oprykningsmulighed. Motivationen var derfor tårnhøj, for både spillere og trænere da sæsonen startede. Ibrahims fordel i at kende klubben gjorde det også mere naturligt at falde ind på holdet. Vi kunne derfor starte vejen mod målet ved første træning. Vi har på holdet arbejdet meget fokuseret på genpres, hvilket også så småt er ved at lagre sig i vores underbevidsthed. Ligeledes har vi arbejdet med vores opbygningsspil og dertil udbygget vores målscore betydeligt. Ifølge tabellen og vores egen opfattelse, hører vi langt fra hjemme i kvindeserie øst. Vi er klar til at tage arbejdshandskerne på for vi ved at næste sæson, hvor resultaterne for alvor skal stå, bliver hård.
Når vi ser tilbage på sæsonen er det med et smil på læben. Vi er et hold der elsker at være omkring hinanden både i medgang, men også i modgang. Som vi beskrev i forbindelse med nedrykningen var vores nøgleord sammenhold. Og det kan man vidst godt sige er en vigtig grundsten i vores fodbold. Trods kæmpe modgang tog vi fat om hinandens skuldre og vi kan her, godt et halvt år efter, stadig stå skuldre med skuldre og høste frugten af sæsonens gode arbejde, sammen med dem vi græd ud ved i sidste sæson.
En sæson i opadgående kurve er noget alle hold ønsker. Et er at ønske, noget andet er at udføre og det må man sige vi har gjort. Med 11 kampe, 33 point, har netmaskerne blafret en del hos modstanderne. Sæsonen har budt på mange smil og de smil er pakket ned i rygsækken. Vi har haft en skøn sæson, hvor vi har benyttet vores brede trup. Alle omkring holdet har bidraget til succes og denne succes skal føres videre i næste sæson, så vi i fællesskab med herrerne kan fejre oprykning til sommer.
