AaB’s U13 vandt sølv til Jysk Mesterskab i futsal

0
965

KLUBNYT

28.02.17 AaB Web/Presseafdeling

I lørdags spillede de yngste i AaB’s eliteafdeling Jysk Mesterskab i futsal. Holdet er gået ubesejret videre fra det Nordjyske Mesterskab og foran ventede de bedste hold i Jylland.

AaB får en god start på JM med en sejr over Valsgård. I kamp nr. 2 kommer de til at starte med bagud mod Mejrup med 0-2, men med god fight, sammenhold og vilje udligner de med et flot løb 30 sekunder før tid. I sidste kamp i den indledende runde fortsætters det gode spil og AaB vinder 3-1 over Vildbjerg, og dermed var holdet fortjent puljevinder.

Semifinalen stod mellem AaB og Valsgård, som AaB vandt 1-0, men i finalen måtte AaB desværre se sig slået af et velspillende Mejrup mandskab med 3-0.
Alt i alt en meget flot præstation af det unge hold, som kæmpede bravt, spillede god fodbold og viste rigtig godt sammenhold.
Set over hele futsal sæsonen har det været en yderst tilfredsstillende indsats for de 2 trænere, Allan og Julie. Holdet har kun tabt 1 kamp, og det var i finalen mod Mejrup.