Stensballe IK fra Kvindeserie Vest søger efter andre hold, der har lyst til at træne sammen. Cheftræner Lasse Hedegaard Rasmussen har sendt os denne opfordring:
Efter inspiration fra et facebook opslag jeg læste om to serie klubber som begge kæmpede med for få spillere til træning, hver anden uge slog de deres træning sammen så de var mange og kunne bruge deres træning til noget. Jeg har yderligere set flere håndboldklubber træne sammen på den ene eller anden måde.
Kvindefodbolden har det svært i mange klubber, vi i Stensballe har også udfordringer, men vi har en del glade og herlige piger som passer deres træning hver uge. Men vi kunne godt tænke os at være flere. Så derfor sidder jeg og skriver dette indlæg. Det vi godt kunne bruge var hold som også til tider har svært ved at få folk til træning, men samtidig også var seriøse når de træner, her kunne vi så en gang imellem finde sammen og træne sammen. Så vi kunne tilbyde vores hold en kanon træning med mange spillere og stor kvalitet.
Der er ingen skumle bagtanker, vi kunne bare godt tænke os at tilbyde en anderledes måde at træne på, da vi efterhånden har stor konkurrence fra mange andre ting som fylder hos spillerne. Vi tror at vi kan være med til at løfte kvindefodbolden ved dette tiltag, og skabe en ny motivation hos kvindespillere i vores område. Da jeg fornemmer at flere og flere kvindeklubber har det svært og vi mister mange kvindesenior spillere i østjylland i disse år. Hvis nogen kunne se en værdi i dette “samarbejde” så kontakt mig på mail lassehr1005@gmail.com så kan vi finde ud af alt det praktiske.
Følg projektet på facebook siden Stensballe IK – Kvindeserien