Der er efterhånden lidt af et internationalt snit på Efterskolen ved Nyborgs fodboldlinje. 9 ud af skolens 65 fodboldelever i år er fra enten Chile, Island eller Canada og især i Canada er det blevet et populært valg at tage et år til Danmark for at kombinere skole og fodbold. Vi har fået en snak med to af skolens canadiske fodboldpiger fra i år; Cameron Kearns og Kaleigh Harris.
Af Søren Madsen, Efterskolen ved Nyborg
“I had never heard of EVN until my soccer technical director told me I should look into the soccer school in Denmark. My club had two girls over there at EVN and I started messaging them asking about the school”.
Sådan udtaler Kaleigh sig, hvis man spørger ind til hendes overvejelser om at komme til Danmark for at kombinere skole og fodbold på højt niveau. Klubben, der indtil videre har sendt 6 canadiske piger til EVN hedder “Upper Island Riptide” og er placeret i Vancouver Island ved den canadiske vestkyst. En del af eleverne er ligeledes kommet til landet i samarbejde med et “International Student program” i Canada, som er med til at hjælpe eleverne både før og efter opholdet i Danmark. I praksis foregår det sådan, at eleverne deltager i undervisningen i engelsk og matematik. Udover det har de skemalagte timer, hvor de både lærer sproget samt en masse om den danske kultur. Ligeledes tager de canadiske elever online kurser, således de optjener point og kan komme videre i uddannelsessystemet i Canada efter et år i Danmark.
“Back in Canada the most I practiced soccer was 3 times a week. I live in a very small town in BC and so I had to drive 3 1/2 hours to play better soccer. Here at EVN the field is less than a minute walk away, and we train every day. I love the training I get here at EVN and I am learning a lot from the coaches and drills”.
Især de første 5-6 måneder af skoleåret foregår en del af træningen derfor også på engelsk, når fodboldtermer som “falde”, “skub op” og “læg af” skal forklares. I løbet af skoleåret bliver det nemmere for canadierne at følge med, når det danske fodboldsprog efterhånden bliver en fast rutine. “It was hard at the start because I didn´t understand any Danish but I have gotten a lot better at it” udtaler Kaleigh sig, som sammen med Cameron begge er udtaget til det hold, der spiller om Danmarksmesterskabet for efterskoler i Vivild og Verdensmesterskabet i Prag, begge turneringer i maj måned.
I skoleåret 17/18 er to af de 27 nuværende indskrevne fodboldpiger på EVN også fra Canada. Georgia Inez Walkus og Lauren Wigard er begge skrevet op til 1 år på EVN. Begge tager rejsen fra Canada til Danmark d. 10. august, når der fløjtes op til første træning og skolestart søndag d. 13. august.