Hvordan er det at være den yngste spiller i en 3F-liga trup? FODBOLD FOR PIGER har snakket med 17-årige Signe Holt Andersen om de fordele og ulemper, der følger med ved at væreden yngste spiller på Skovbakkens 3F-hold.
Af Solveig Valbjørn
17-årige Signe Holt Andersen fik sin 3F-liga debut i en tidlig alder. I august 2015 blev Signe nemlig indskiftet for første gang for 3F-holdet Skovbakken og siden er det gået stærkt for den unge angriber. Det er nemlig blevet til omkring 20 turneringsmål og en plads i startopstillingen masser af gange:
“Jeg tror bare, at jeg greb chancen, da den kom og leverede det jeg skulle. Jeg er rigtig glad for at få så meget spilletid og at være med til at afgøre kampene. Det handler bare om at fortsætte med at klø på og give den gas, så jeg kan bevare min rolle på holdet og blive endnu bedre,” fortæller hun.
Signe har altså allerede etableret sig som en af de kampafgørende spillere i Skovbakkens startopstilling på trods af hun er den yngste spiller i truppen. Signe fortæller, at selvom der ligger et stort pres på hende i en tidlig alder, så udvikler det hende enormt meget både på og udenfor banen:
“Jeg synes det er fedt, at være den yngste i truppen. De ældre har virkelig været gode til at tage imod mig, og er der altid til at snakke, hvis jeg har brug for det. Jeg suger bare en masse til mig og forsøger at lære af de ældre og rutinerede spillere. Selvfølgelig kan jeg også mærke, at der bliver stillet større krav til mig i 3F-truppen end da jeg var ungdomsspiller. Men det er helt sikkert med til at udvikle mig både på og udenfor banen, fordi jeg skal tage en masse ansvar og præstere til hver træning og kamp.”
Signe blev officielt rykket op i 3F-truppen den 1. Januar 2016, men hun havde trænet med holdet lang tid inden, mens hun spillede for Skovbakkens U17 DM-hold. I starten kunne hun godt blive lidt skræmt til træningerne, men i dag har hun vænnet sig til de naturlige forandringer der følger med den svære overgang fra ungdomsfodbold til seniorfodbold:
“Da jeg begyndte at træne med 3F-holdet var jeg nogle gange lidt skræmt. Tempoet var meget højere, og jeg fik besked, hvis jeg ikke gjorde det godt nok. Nu har jeg vænnet mig til miljøet og tænker ikke rigtigt over aldersforskellen, så jeg spiller bare. “
Signe begyndte hurtigt at føle sig tilpas blandt de ældre spillere på holdet, men udover at skulle vænne sig til det nye træningsmiljø, skulle Signe også vænne sig til pludselig at skulle spille over for spillere som var hendes forbilleder:
“De første gange jeg skulle spille mod de store hold, så tænkte jeg meget over, hvem jeg spillede mod. Mange af dem havde jeg jo set på A-landsholdet og var mine forbilleder, så på en måde var jeg lidt starstruck. Sådan tænker jeg ikke rigtig mere. Nu koncentrerer jeg mig bare om kampene, og tænker ikke det store over, hvem jeg skal spille overfor, men i stedet nyder jeg bare at spille fodbold,” lyder det fra Signe.
