På Brazil Football College er fodbold en del af skoleskemaet præcis som matematik og dansk. Det har haft stor betydning for valget af studieretning for Brazil eleven Ayshin, som her fortæller som hendes oplevelser med Brazil Football College.
Navn: Ayshin Nasim Sadeghi
Alder: 17 somre, 18 lige om lidt
Studieretning
Jeg går på 2. år på HHX, snart 3. (forhåbentlig). Linjen hedder Global/Brazil. Jeg valgte HHX hovedsageligt fordi, at jeg synes, skolen er god til at tilpasse sig eleverne. Bl.a. dét, at der findes forskellige retninger med fodbold, Game IT mm. Modsat til STX hvor det er mere alment og ”gammeldags”, hvor eleverne skal tilpasse sig skolen og de gamle traditioner. Jeg føler, at HHX lever op til mine eventuelle fremtidsplaner. Det giver mere mening for mig, at man skal læse økonomifag end at have eksempelvis oldtidskundskab og musik på gymnasiet.
Hvorfor har du valgt at gå på Brazil Football College?
Jeg har valgt at gå på BFC, da jeg synes kombinationen mellem skolen og fodbolden er god. Mange dropper fritidssporten, når de starter på gymnasiet, fordi der oftest ikke er tid til begge dele. Fodbold indgår som et fag i skemaet, ligesom dansk og matematik gør. Derfor er det rart, ikke at skulle tænke på, om man har tid til begge dele.
Hvad er det bedste ved Brazil Football College?
Som de fleste andre har nævnt i deres spillerprofil, er fællesskabet på BFC noget af det man lægger mærke til. Vores trænere er gode til, at alle føler sig tilpas på fodboldbanen. Vi ses også alle sammen udenfor banen. Der skal ikke lægges skjul på, at vi både kommer til Spanien og Brasilien er en af de bedre ting ved at gå på linjen.
Hvad er dine drømme for fremtiden?
Jeg er ikke helt afklaret med hvad jeg vil i fremtiden. Jeg ved dog, at jeg altid vil få plads til at spille lidt fodbold.
Hvad er dit favoritsted i Grenaa?
Så længe der er godt vejr og godt selskab er jeg egentlig meget tilfreds. Grenaa strand vil ellers være et meget godt eksempel.
Fortæl noget sjovt om dig selv?
Hvis jeg skal vælge én ting ud, så har jeg en god historie at fortælle.
Jeg skulle med en holdkammerat ind, da hun skulle opereres, som den gode ”støtte-veninde” jeg jo er. Vi kommer ind på operationsstuen og det hele går egentlig meget godt, indtil jeg ser den kæmpe kanyle og det hele resulterer i, at jeg – ”støtte-veninden”, besvimer og falder lige i armene på min holdkammerats far. Det ender med, at de fire læger vender koncentrationen mod mig i stedet for min holdkammerat, som ligger på operations sengen.
Dagen endte ud med, at jeg får min egen seng og vi ligger 8 timer på hospitalet sammen. Ellers en meget hyggelig dag.
Jeg er virkelig ikke god til nåle ….
