Antallet af kvindelige fodboldspillere falder markant, når de rammer teenageårene. Men hvordan kan det være? FODBOLD FOR PIGER har snakket med den tidligere Lyseng-spiller Frida Schandorff for at høre hendes forklaring på, hvorfor hun stoppede.
Af Solveig Valbjørn
Den nu 18-årige Frida Schandorff var et stort midtbanetalent, men for lidt under et år siden valgte hun at indstille sin karriere – en karriere der ellers havde budt på U18 DM kampe, landsholdsudtagelser og en masse timer på træningsbanen i Lyseng:
“Jeg stoppede, fordi jeg udviklede mig med alderen. Derfor begyndte jeg at prioritere min tid anderledes, så fodbolden ikke længere kom i første række. Jeg var vildt i tvivl, da fodbold førhen har betydet stort set alt i mit liv, og derfor også har været en stor del af min identitet. Jeg gik på efterskole og mærkede bare at jeg ikke havde den lyst og tænding som jeg ellers havde haft. Jeg fik plads til at snuse lidt rundt på den anden side, og det resulterede i, af at jeg tog beslutningen om at stoppe,” fortæller Frida.
Frida tog beslutningen under sit år på ISI Idrætsefterskole. Her var hun egentlig startet med tanken om at kunne kombinere elitesport og efterskolelivet, men da halvdelen af efterskoleåret var gået, valgte Frida at stoppe med klubfodbolden. Det betød, at hun stadig deltog i morgentræningen på efterskolen, og på den måde blev det en naturlig nedtrapning af fodbolden. Men Frida var stadig nervøs for, hvordan folk omkring hende ville modtage hendes beslutning:
“Da jeg tog beslutningen var jeg selv rimelig afklaret med det, men mere nervøs for hvem andre nu ville se mig som. Fodbold var altid det først folk spurgte indtil og de kendte mig som fodboldspilleren og det følte jeg kunne blive en udfordring. Det stillede altså lidt spørgsmål til min identitet og det gjorde mig bange på nogle punkter.”
180 graders vending
Mens Frida spillede elitefodbold IF Lyseng var stort set alle døgnets timer dedikeret til fodbold. En normal uge bød dengang på seks ugentlige træningspas og en kamp i weekenden. Der var altså ikke plads til særligt meget andet end fodbold i hverdagen, og derfor ser Fridas liv også markant anderledes ud i dag. Hun går nu i 2.g på Marselisborg Gymnasium, og bruger meget af sin fritid på at spille musik:
“På mange måder har mit liv ændret sig 180 grader. Jeg har nu frit spil til at gøre alle de ting, som jeg ikke kunne før, fordi jeg nu selv har muligheden for at til- og fravælge diverse begivenheder. Det giver for mig en hvis frihed, som jeg ikke havde haft, hvis jeg stadig skulle træne flere gange om ugen. Jeg har altid spillet meget musik, men det blev fravalgt da fodboldlivet spidsede til. Så det er jeg begyndt at dyrke meget og generelt hele miljøet omkring musikken. Selvfølgelig bruger jeg også masser af tid på venner og fester, som jeg ikke havde muligheden for førhen. Og så går jeg på gymnasiet. Generelt er jeg glad for at jeg bare kan leve livet og tage de beslutninger jeg nu gør, uden jeg får en træner eller et hold på nakken.”
Frida har altså fundet en anden måde at leve sit liv på, hvilket hun er glad for i dag. Men derfor er der stadig dele ved livet som fodboldspiller, som hun savner i dagligdagen. Frida fortæller blandt andet, at man ikke kan sammenligne en vunden fodboldkamp med et 12-tal i skolen:
“Da jeg spillede fodbold, føltes fodbolden som meningen med livet, fordi jeg brændte så meget for det, og fordi det gav mig så meget livsglæde. Når man elsker fodbold mere end noget andet, så betyder succesoplevelserne mere, og det er især dem jeg savner for det kan på ingen måde sammenlignes med et 12-tal i skolen. Jeg savner også de tidspunkter hvor jeg kunne mærke, at intet andet i verden føltes mere rigtigt, end at spille fodbold.”
“Oplevelserne ville jeg ikke have været foruden”
Frida fortæller, at hun har ofte har lyst til at begynde igen, men at hun ikke har den samme iver for at spille fodbold, som hun havde før i tiden. Men selvom hun synes det er ærgerligt, at hun på en måde har spildt sit talent, så er hun sikker på at hendes mange år som fodboldspiller har givet hende nogle vigtige, basale kompetencer, som hun kan bruge i mange andre sammenhænge end i sporten:
“Jeg tror helt sikkert at det generelt har gjort mig mere sikker som person. Alle succesoplevelserne og med- og modgangsperioder har jeg taget med i bagagen, og det ville jeg ikke have været foruden. Ved at have været en del af det konkurrencemiljø man er i, når man spiller elitefodbold, har jeg også lært, at tingene ikke kommer af sig selv. Jeg ved derfra, at jeg bliver nødt til at arbejde som en sindssyg, hvis jeg vil opnå noget. Og det tror jeg er vigtigt, at jeg tager med videre.“
FODBOLD FOR PIGER har også spurgt Frida, om hun har et bud på, hvad der kunne have gjort, at hun ikke var stoppet. Men der fortæller hun, at det er meget svært at sætte ord på:
“Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det var der præcist gjorde at jeg mistede lysten. Derfor er det også svært at sige, hvad jeg selv eller andre kunne have gjort anderledes. Mange vil pege på den høje træningsmængde og elitemiljøet, men det er noget som jeg stadig støtter op om og dem der vil det 100% skal have lov til at dyrke det så meget så muligt. Men jeg tror også man mister mange i svinget ved at køre programmet på så højt niveau, når der er snak om 14-18-årige piger som endnu ikke har fået lov til at mærke teenage-livet og tage beslutningeno om hvad de vil med deres liv,” lyder det fra Frida.
