Af Poul Højmose, Sportschef, IF Lyseng Fodbold
KLUBNYT IF Lyseng har gjort et scoop ved at ansætte Peter Fink-Andersen som cheftræner for U/16 Liga1 holdet (årgang 02) og træneransvarlig for årgangene 03 og 02.
Sønderjyske Peter Fink-Andersen er bosiddende i Malling sammen med sine kone og to mindre børn. Peter har en stor og solid baggrund som lærer og som fodboldtræner på såvel pige, som drenge niveau. Han har således tidligere igennem syv år været cheftræner for DBU U/15 talentudvikling i region Syd/Danmark, KoldingQ 1. divisions kvinder, drenge i AC Horsens og AGF m.m. Ydermere har Peter DBU og det internationale fodboldforbund UEFA’s næsthøjeste træneruddannelse. Det er således en yderst kompetent træner, der sammen med Martin Møller Kristensen (U/18DM cheftræner) kommer til at stå i spidsen for IF Lysengs PigeElite-udvikling.
Peter Fink-Andersen afløser Lars Kirkebæk, der de sidste tre år har haft ansvaret for årgangen, sammen med Morten Haahr, der i 2008 startede årgangen op og udviklede den til at være et af Danmarks absolut bedste hold på 02 årgangen. Årgangen har netop afsluttet sæsonen ved at vinde pokalturneringen samt vinde det jysk-fynske mesterskab. Flere af spillerne er udtaget til DBU’s U/16 landsholdsbruttotrup og endnu flere har allerede fået debut, 1½ år “før tiden”, på U/18DM holdet.
Udover at være ansvarlig for årgangen i kamp og årgangene 03 og 02 i træning, skal Peter sammen med undertegnede, U/18DM træner Martin Møller Kristensen, 1. divisionstræner David Kiær og øvrige ungdomstrænere skærpe det i forvejen høje talentudviklingsmiljø, der er opbygget i IF Lyseng.
Data mht. Peter Fink-Andersen:
Fodboldmæssigt uddannet på næsthøjeste niveau med DBU/UEFA A-Licens (2009).
DBU U/15 cheftalenttræner i region Syd/Danmark igennem syv år.
Træner for Odder IGF U/14-U/15Drenge 2. div., AGF U/14 Drenge M1, AC Horsens U/15 Drenge M1, KoldingQ 1. Division kvindefodbold, U/17 DJDM Piger Vejle BK og træner i Haderslev FK for forskellige hold.
Coach på Vogelsinger Soccer Academy i USA.
Læreruddannet. De sidste seks år ansat som lærer ved Søndervangskolen i Viby. Tidligere; Ejer Bavnehøj Skolen, Balle Musik- & Idrætsefterskole (fem år) og Eltang Centralskole. Fra 1. august 20017 lærer på Tranbjergskolen.