Hvorfor er det piger fra både elite- og breddefodbolden vælger at stoppe til fodbold? Det forsøger FODBOLD FOR PIGER at finde svar på. Vi har derfor taget en snak med tre piger, som tidligere har brugt det meste af deres kalender på fodbolden, men nu har valgt at lægge støvlerne på hylden.
Af Andrea Signe Trolle
Caroline Hirschsprung, tidligere spiller for Hillerød U18 DM:
Hvorfor stoppede du til fodbold?
”Jeg rev mit korsbånd over i en fodboldkamp i august 2015, og efter lidt over et års tid, hvor jeg kæmpede med genoptræningen, måtte jeg erkende, at jeg måtte lægge fodbolden på hylden på grund konstante smerter. Da jeg rev mit korsbånd over følte jeg, at hele min hverdag blev taget fra mig. Jeg spillede fodbold 5 gange om ugen, og hele mit sociale netværk var på og omkring fodboldbanen. Det var derfor den sværeste beslutning at melde mig ud af klubben efter 10 år, og jeg ved, at hvis jeg ikke blevet skadet havde jeg stadig spillet den dag i dag. Jeg følte, det var uretfærdigt, at jeg ikke selv havde kontrol over, hvor lang tid jeg skulle fortsætte med bolden.”
Hvorfor er du ikke startet igen efter du er kommet dig over din skade?
”Der var en del af pigerne på holdet, der enten skulle på efterskole, udveksling, som stoppede eller skiftede klub, så derfor var holdet var slet ikke det samme mere. Jeg blev også ved med at have ondt i mit knæ, og så startede jeg samtidig i 1.g, hvor hverdagen susede derudaf. Med lektier og afleveringer samt et helt nyt socialt miljø, blev genoptræningen endnu mere uoverskuelig end den allerede var. Og så må jeg også indrømme, at det var svært at finde motivationen til at komme tilbage, når mange af pigerne ikke længere spillede der”
Ditte Reitz, tidligere spiller for BSF 3F:
Hvorfor stoppede du til fodbold?
”Det er egentlig helt vildt svært at sætte ord på, men hovedårsagen er, at jeg ikke længere kunne få det hele til at fungere. Jeg havde genoptrænet i 7 måneder for at komme tilbage efter en korsbåndsskade, men under dette genoptræningsforløb var jeg startet på gymnasiet – hvilket de fleste nok godt ved, erhelt vildt hårdt i starten både socialt og fagligt. Hele 1.G havde jeg fået fodbold i Ballerup og skole i Slagelse til at fungere rimelig smertefrit, også selvom jeg kæmpede med at komme tilbage til der, hvor jeg var inden min skade og det trak tænder ud i perioder.
Da 2.G startede kunne jeg godt mærke, at 2.G er det hårdeste år, så der kom pres på. I november flød bægeret over og det blev bare for meget for mig. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne komme tilbage fra den skade, hvilket var sindssygt demotiverende, samtidig med at jeg havde svært ved at hænge i med lange skoledage, afleveringer og det sociale liv. Så efter mange overvejelser valgte jeg at stoppe til fodbold, da jeg kunne mærke, at det ikke længere var noget, jeg havde lyst til at bruge al min tid på og ikke længere var det ’frirum’ fra skole, som det burde være. Og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.”
Caroline Rorhberg, tidligere spiller for Ølstykke FC U16:
Hvorfor stoppede du til fodbold?
”Jeg stoppede af forskellige grunde. For det første var holdet ved at gå i opløsning, fordi der var en del som ville gerne rykke til andre klubber. Så efter sommerferien ville der blive færre piger, og nok ikke et hold, som passede til mig. Forinden var jeg kommet ind i en periode, hvor jeg var på bænken og det gjorde, at jeg mistede motivationen. Desuden skulle jeg starte i 9. Klasse, og ville gerne begynde at tage skolen mere seriøst. Jeg havde et mål om at jeg ville starte på Niels Brock efter 9.klasse, og derfor ville det være godt, hvis skolen var det som fyldte mest. Så hvis jeg stoppede, ville jeg både få tid til skole og mere fritid”
